Forældetintra.
Et ord der giver kuldegysninger, som når nogen siger vindmøllepark, speltkager og koffeinfri kaffe.
De færreste er nok i tvivl om, at undertegnede har et… anstrengt… forhold til Forældetintra. Denne møgbunke at tilfældigt opkastet info, man aldrig får brug for, og alligevel heller ikke kan finde, fordi visse personer, som synes Forældetintra er det smarteste siden mobiltelefonen, ikke har en drevlende skids ide om, hvordan man skal bruge siden. Alt skal bare klaskes op på den belortede torarulle ,der hedder opslagstavlen, så man skal scrolle frem og tilbage – flere kilometer – for at få et vide, at lille Knud alligevel ikke skal have tomme mælkekartoner med i skole, de mælkehesten ikke bliver til noget alligevel. Eller noget.
Nå, det var slet ikke det jeg ville fortælle om.
Men notifikationer.
Et ord der giver kulde… nå nej, det har jeg sagt. Men det er det samme som med “Forældetintra” øverst oppe.
Denne “smarte” funktion, der på jysk ville hedde et praj – og som betyder en besked om en besked, og som spammer min mailboks på daglig basis.
Hver eneste dag ligger der en besked i min mailboks, at nu skal jeg huske at tjekke Forældetintra, for der er vigtige beskeder, som kan have større indflydelse af mit liv, end den første gang jeg så “Die Hard”.
Vigtig info om f.eks. speltmorificerede øgleunger ingen vil lege med’s yndlingsfritidssyssel: Spise lege aftaler. Jeg er da mere ligeglad en komplet ignorerende over for dette toptåbelige påhit. Meld mig ud af foreningen, tak. Et arrangement som tager en som gidsel, for siger man ja, skal man have en flok unger med hjem, som sidder og skuler ondt på hinanden i hvert deres hjørne, og ikke kan hitte ud af lege sammen. Og som hvert andet minut kommer rendende og spørger: Hvad skal vi nu lave? Aner det ikke, Jokum, spørg din mor. Det her arrangement er hendes påhit.
Og siger man nej, så er det speltmødrene som sidder i hjørnet os skuler ondt på mig – den onde far, som ikke vil fællesskabet. Jo da, jeg kan bare ikke li’ jeres børn…
Sjovt nok, var det heller ikke det jeg ville sige noget om. Tingene har det med at køre lidt af sporet for mig.
Det var Forældreintra jeg kom fra – og notifikationerne – beskederne om at jeg har fået en besked… yes, yes – logikken svirper dig lige i panden.
For i dag fik jeg en besked fra Forældetintra, og af ren pligt, gik jeg ind på siden, for at se, hvad der nu gemte sig af ligegyldigheder.
Og det var ligegyldigheder. Jamen det var det!
Forældetintra har fået sådan en smart funktion, hvor man som forælder kan følge med i, hvad junior har fået for af lektier. Jamen altså. Sikken fest. For naturligvis skal junior ikke blot gå i skole fra kl 8 til 15 hver dag – de skal også begaves med lektielæsning oveni, så skolen er helt sikker på, at der hverken er tid til fritidssysler, kammerater, druk og sport eller bare almindelig råsumpning i sofaneseren.
Men dette fremragende initiativ, forventer skolen at vi forældre vil sørge for, at ungerne får deres daglige times hjemmearbejde. Og det vil speltmødrene sikkert også. Så kan mor sidde overfor junior, der bakser med tysk, mens hun skriver et indlæg på Forældetintra, til de andre speltmødre, hvor hun kalder til samling, for at få forbudt plastikmadkasser, og indført madkasser af svensk birkebark, sammenbundet med hampereb – økologisk forståes.
Du lyder godt nok en kende vrissen, Jan?
Ja, ja – jeg ved det – men det er kun fordi jeg er det.
Hvad var det nu jeg kom fra – jo, det var lektiebogen på Forældetintra.
Som nævnt, sikkert ganske smart – hvis så bare de anførte lektier vedrørte mit barn. Men halvdelen er vedrørende elever i andre klasser på årgangen. Og det kan godt ske jeg er bedøvende ligeglad med min egen søns lektier – men jeg er en my mere ligeglad med lektier i de andre klasser…
Har du fået luft nu, Jan?
Næ – lidt sur er man vel altid.
Har du mère der trænger sig på?
Nej, jeg tror det rækker for nu.
Ikke bare en lille ting mere?
Prøver du på at gøre mig vred?
Uha nej, det klarer du glimrende selv.
Jeg har måske alligevel en enkelt lille ting.
Det tænkte jeg nok – stor dreng. Ud med det!
Tilbage til notifikationerne.
Jeg vil tillade mig at antage den politisk ukorrekte holdning:
Jeg vil skrupskide på regnskoven. Og bøgeskoven, og de svenske skove. Ja alle skove i hele verden. Se at få fældet lortet, mix noget dejligt cellulosepulp, og få så gang i nogle smukke og praktiske lektie- og kontaktbøger.
Denne geniale opfindelse, hvor man skriver i bogen – forældre eller barn læser det. Og det var det.
I stedet for dette nymodens idioti, hvor man får en besked om der er kommet et en besked, så man kan gå ind på Forældetintra via skolens hjemmeside, logge på, håbe på at beskeden er lagt i Beskeder og ikke flyder i Opslagstavlens plørehul af nonsens og ingenting.
Har du det NU bedre, Jan?
Ja, nu fik jeg luft. Så kan jeg lige en halv time igen.
Glemte du ikke lige en ting?
Gjorde jeg?
Ja – tænk dig om!
Nåe jo. Jeg hader Forældetintra!
(Forresten – inden speltmama nu voldbanker tasterne på sin PC, så kan der være anvendt overdrivelse såvel som ironi, sarkasme og almindelig uopdragenhed. Jeg kan også have skruet kunstigt op for surheden, jeg siger ikke jeg har – men måske… Og så kan jeg godt li’ jeres børn. I hvert fald mere end Forældreintra 😉 )