Jeg elsker at hade valgplakater. Eller også hader jeg at elske valgplakater… nu kommer jeg helt i tvivl.
Nå, men i hvert fald så kan man jo ikke andet end beundre, den fantasifuldhed der lægges for dagen, når de kommende folkevalgte ønsker at gøre opmærksomme på sig selv.
Jamen kandidaterne har skam skruet helt op for fantasien. Samtlige har siddet med deres reklamebureau og brainstormet som tossede – i mindst 20 minutter – og kommet frem til at en valgplakat skal bestå af:
• En farve – der spænder fra kvalm grøn til sygelig morgenurin-orange
• Et bomærke – alt fra pipfugle til blomster
• Partiets navn – gerne så kort som muligt – helst et ord
• Kandidatens navn – så ved man hvor man ikke skal sætte sit kryds
• Et slogan – hvis pladsen tillader det – nogle har større hoveder end andre.
Fantastisk ikke – ingen af partieren kan være enige om noget som helst, når det drejer sig om politik – men en ting KAN de blive enige om: En valgplakat skal fyldes af et gigantisk kontrafej, helst så tæt på, at næseborrene ligner to grusgrave.
Og nu skulle man jo tro, at kandidaterne har betalt i dyre domme for at få byens bedste portrætfotograf, til at skyde et foto af dem.
Men nej, nej – alle pengene gik til reklamebureauet – så nu skal der spares. Nogle har så gravet et gammel pasfoto frem – og det er som regel det af de fire billeder som ikke var så heldigt, det foto hvorpå man man skeler, piller næse eller vender med ryggen til – men det er der ingen der ser, når billedet er i A1…
Andre har henvendt sig til politiet. For i foråret fik de taget sådan et smukt mugshot da de blev taget med sprit i blodet, eller da de blev anholdt for at kyle med brosten til en demonstration.
Atter andre har fået naboens Hans til at skyde et foto – han har altid været så dygtig til at fotografere sin fars køer.
Og så er der dem, som virkelig har sparet, og bare har scannet deres ansigter direkte i en hjemmescanner – i SH….
Og alt dette gør, at man kører igennem en skov af valgplakater, befolket med underlige karakterer. Nogle ser ud som de sidder på en kaktus, andre har ikke tygget af munden. Nogle smiler – men kommer bare til at ligne en brugtvognssælger. Atter andre ligner en børnelokker, der står med sin knitrende fedtede bolchepose, en ligner en tør revisor, der blevet monteret med et kosteskaft i rektum, før optagelsen.
Nogle har fundet deres bedste sweater, andre har hængt sig i et slips og en er endda blevet afbilledet mellem sin yndlings-ko og ditto traktor.
Så er der endelig dem, der har gjort hvad de kunne for at se så naturlige ud som muligt. Det skulle de nok have ladet være med…
Jamen er der da slet ingen der tør lege lidt med valgplakaterne – udfordre lidt? Jo – jo da. Alle dem der har foto på udfordrer da i den grad skæbnen, ved ikke at blive kunnet taget seriøse…
Men skal der fremhæves enkelte, så må det blive De Radikale, der leger med beskæringen af kandidaterne. Ved nogle plakater får man den tanke, at personen er blevet lige rigelig tung i måsen, og er ved at glide ud af billedet – om to dage, så hænger der bare en hvid plakat med navn og logo.
Og så naturligvis SF, med deres sort-hvide scanner-ansigter. Det er frækt bare at scanne kandidaten direkte. Frækt – ikke kønt – bare frækt…
Må jeg til slut komme med at forslag til fornyelse af valgplakaten?
Hvorfor ikke bruge reklamepladsen til noget fornuftigt?
Minimer kandidaten, og smid en reklame på. Så kan partierne måske ligefrem tjene en klatskilling på plakaterne. 9/10 kunne være reklame, og så kunne vi nøjes med at pasfoto – i naturlig størrelse – af den politiker vi alligevel ikke stemmer på.
Jeg har endda fundet oplagte emner, der passer til de enkelte partiers politik:
• Gutteral Fajance kan reklamere for de nye økologiske Ifö toiletter, der lukker puha ud med en lækker slubrende lyd.
• Gdansk Folkeparti kan reklamere for rejser til Polen, naturligvis med enkeltbillet.
• Ømhedslisten skal naturligvis reklamere for kollektiver. Eller er det kollektiv afstraffelse…i hvert fald et eller andet med kollekt…
• Fenster – Reklame for vinduer – der kan blændes, så man ikke kan se de røde høveder.
• Stokkonservative – ortopædiske hjælpemidler – de kender noget til at mangle støtte.
• Specialakrobaterne – cirkusskoler – eksperter i at springe fra og over – og skifte farve – trylletryl.
• JesusUnited – partiet der korser sig over det danske frisind. Naturligvis skal de reklamere for søm, nagler og planker. Det er da oblat – jeg mener oplagt.
Og alle dem jeg ikke har nævnt – de er skam glemt med fuldt overlæg
wink-humørikon
Kapivaren er i vildrede… hmmmm… Godt kommunal-fravalg!