Det spøger!

Det er ikke tit jeg har besøgt en tom bygning, hvori det siges at spøge.

Men på den gamle herregård fra midten af 1700-tallet, siges det, at man kan høre en hviskende stemme sige “Ulrik”.
Men man siger jo så meget… men måske!

Gården har levet en omtumlet tilværelse, og har hyppigt skiftet ejere. Længer er blevet revet ned, nye er opført, den første hovedbygning fra 1440 holdt kun 200 år, før den nuværende forfaldne bindingsværksbygning blev opført. Ikke færre end 54 ejere siden 1440. Det er immervæk en slat. Og ikke en af ejerne hed Ulrik. Så hvor det såkaldte spøgelse stammer fra må stå hen i det uvisse. Men selveste Tordenskjold vides med sikkerhed, at have besøgt gården.

Der vil være for bekostelig at føre op til nuværende byggestandarder, selv om der er gjort flere forsøg på at få bygningen renoveret. Og mens der er blevet talt og talt, så er bygningen langsomt, men sikkert, begyndt at synke i grus.

Udenpå ligner den en ældre bindingsværksbygning, men indeni er den et miskmask af stilarter og indretning fra forskellige tidsaldre.

Der er tydelige spor efter arkitektstuderende som har søgt efter den originale bemaling og tapeter. Og stedet bærer i det hele taget tydeligt præg af, at det er mange år siden, det har været beboet.

Desværre så vil det mest sandsynlige udfald være, at herregården går langsomt men sikkert mod sin undergang. Bygningen er ikke fredet, og der er givet nedrivningstilladelse, hvis ikke ejeren ønsker at poste de 20 millioner kr i gården, som det forventes en renovering vil koste.

Hvis nedrivningen bliver en realitet – hvor skal Ulrik så holde til?

---

Andet besøg på den smukke, men meget forfaldne gård. Vi mødte heller ikke Ulrik denne gang…