Der ventede mig en overraskelse, da jeg snublede over denne forladte gård. Jeg havde længe set stedet stå tomt, og forventede egentligt, at næste skridt var en nedrivning. Derfor greb jeg en grå januardag mit kamera, og vendte snuden mod stedet, for at se om det indeholdt nogle billeder.
Lad mig bare løfte sløret med det samme: Der var nu ikke så meget at komme efter. Men selv om der rent motivmæssigt ikke er så meget at arbejde med, så er der altid en egen stemning, på sådan en forladt gård.
Så naturligvis gik jeg lidt rundt og snusede. Stald og udhus var tilgængelige, men selve stuehuset var aflåset. Det bar præg af, at der havde boet noget ind til for få måneder siden. Døre og vinduer var bemærkelsesværdigt nye at se på – men selve bygningen havde set bedre dage. Gavlen trængte til en overhaling – og i gavlen ud mod den nærliggende hovedvej, bredte en bred revne sig som et lyn, ned gennem mursten og mørtel.
De få billeder stedet havde, blev hurtigt taget, men ligesom jeg skal til at gå, triller der en bil ind i gården.
Jeg gik hen til bilen, og bankede roligt på ruden, og den flinke mand åbnede døren. Det viste sig, at han skulle ud og åbne for strømmen!
Han kunne godt se, at jeg var lidt målløs over dette, stedets almene tilstand taget i betragtning, men han forklarede at gården var blevet solgt – meget billigt – og derfor skulle der nu atter åbnes for strømmen.
Så bliver det blot spændende at se, om stedet bliver nedrevet eller moderniseret…
