En kedelig kvartet

Gennem noget tid havde jeg godt bemærket den tomme hjørnebygning. Den havde huset en dagpleje, som nu var flyttet til en bedre lokalitet. Lokalerne stod tomme, men på facaden kunne man endnu ane omridset fra skiltet.

Nabobygningen var ligeledes tom og forladt. Trampolinen i forhaven var fjernet, og græsset stod højt og pjusket, iblandet store flader af mos. Det røde murstenshus gloede ud på trafikken, med sine tomme vinduer. Som sin nabo, var stedet gabende tomt.

Bag de to bygninger lå en gul hjørnebygning, som kunne have huset to lejligheder, eller en stor familie, og ved siden af denne, en aflang erhvervsbygning med beboelse – eller måske kontor – på førstesalen. Stedet bar præg af, at være under afvikling. Hegnet var fjernet, og en ståltrappe til førstesalen, var ligeledes forsvundet. Fugten drev ned ad vinduerne. Det flød med affald.

Det var et kedeligt spot. Alle fire bygninger var tomme for liv. Der var enkelt småspor: et bord i et kælderrum, en reol på græsplænen, enkelte navne på en postkasse.

Men ellers helt tømt for liv.

Jeg kunne ikke skjule min skuffelse. Her lå der fire forladte bygninger, side om side. Men så sjælløse og uden historie, at jeg ikke engang gade bevæge mig indenfor, efter at have spejdet ind ad ruderne. Der var absolut intet at komme efter.

“Du bliver nødt til at arbejde med de fotos, hvis de skal blive blot tilnærmelsesvis interessante at kigge på!” tænkte jeg.

For en sikkerheds skyld tog jeg lige en ekstra runde, for at se om der var noget jeg havde overset. Det var der ikke. Det var blot fire tomme huse.

Jeg kunne alligevel ikke lade være med at studse over, hvorfor fire bygninger – hvoraf de tre ikke en gang så hærgede ud – kunne få lov til at stå tomme, her midt i byen?

Var der virkelig så meget trafik? Eller var der en femte nabo – mere ulidelig end de fire fraflyttede kunne klare?

Havde de alle fire fået et godt tilbud, og nu ventede bygninger blot på at blive nedrevet, og erstattet med et nyt byggeri. Måske var det den nærliggende forretning, der havde købt de fire huse, for at få grunden til en udvidelse? Spørgsmålene stod i kø – men svarene lod vente på sig.

Ved tredje tur rundt om bygningerne, begyndte naboerne at røre på sig. En dame fik meget travlt med at stå på sin altan – i 3 graders varme – mens hun gloede på mig.

Så spændende var stedet ikke, at det kunne betale sig, at gå i dialog med naboerne. Selv om de muligvis vidste hvorfor bygningerne stod tomme. Men nogle gange er det også sjovest, ikke at kende til historien – og bare bygge sin egen.

Måske lå der en ukendt vulkan under de fire bygninger? Eller måske var der fundet diamanter i undergrunden. Eller en underjordisk ølkilde?

Jeg vinkede til damen på altanen, der ikke vinkede tilbage. Altså damen – ikke altanen. Jo forresten – altanen vinkede heller ikke.

Nå, skidt. Det var nu ikke kun skidt. For når man besøger så ringe et spot, så kan det næste kun blive mere spændene. Glæder mig allerede.

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer.