Man skal være heldig, hvis man vil støde på denne lille laps af en edderkop.
Det var jeg en dag i Hammer Bakker.
Mariehønededderkopper kravler normalt ikke rundt og viser hvor smukke de er. De opholder sig i deres hule i jorden. men når foråret viser sig, så kryber hannen frem, for at støve en hun op. Hvor hannen er farverig og klædt på til fest, så beholder hunnen “den lille sorte” på. Hun er nemlig helt sort, og noget større end hannen.
Denne her fyr var ikke specielt glad for at blive fotograferet, og gik i forsvarsposition hver gang jeg nærmede mig.
Heldigvis er edderkoppen kun ca. 15 mm stor. Men det skal man nu ikke lade sig narre af – for selv om dens gift kun er voldsomt lokalirriterende, så har mariehøneedderkoppen nogle virkeligt stærke kæber. Dens foretrukne bytte er biller, og giftkrogene kan uden besvær trænge gennem en billeskjold – og derfor også nemt gennem menneskehud. Og når edderkoppen bider – så bliver den sidden nogle sekunder – og det gør nas!
Men smuk er den!
