Der er flere tomme bygninger rundt i landskabet, end man lige går og tro. Og en type bygninger, jeg ofte ser stå ubrugte hen – mere eller mindre miserable i standen – er de små frysehuse, der lokalt skød op, sidst i 1940’erne – begyndelsen af 50’erne.
Disse små ensartede bygninger, der findes i to udgaver: en med frysere langs den ene side, eller med fryserne samlet i en dobbeltrække i midten, ligger tilbage, som en levn fra en tid, hvor det ikke var alle beskåret, at have en fryser. Typiske havde husstanden et isskab, som blev kølet med en issblok, men rundt i de små lokalsamfund, skød frusehusforeninger op efter krigen.
Som medlem af en frysehusforening, betalte hvert medlem et årligt beløb i huset, som gik til driftudgifterne af anlægget. Dette gav så adgang til en fryseboks, hvis størrelse afhang af indskuddet.
Som barn boede jeg selv nabo til det lokale frysehus, som havde et sted mellem 30 og 40 små bokse. Frysehuset levede i bedste velgående, til sidst i 1970’erne, hvor det blev mere normalt at eje en kummefryser, hvorfor det ikke længere var rentabelt, og blev revet ned.
Dette lille frysehus, lever en tilbagetrukket tilværelse i et lille skovbrug, tæt på Rubjerg. Og som det ses, er det nogenlunde intakt endnu. Det har indeholdt 8 bokse, hvor de lokale gårde kunne fryse kød og grønt ned til vinteren.
Naturen er på vej ned gennem taget, så på den måde, er det endnu fastfrosne tidsbillede, på vej tila t blive opløst. Men de byggede kram dengang, så der går nok nogle år, før det lille frysehus falder sammen, som en tøet snemand.
Indtil da, kan det besøges i skovbrynet. Hvis du altså kan finde det for vedbend.
