En lille pudsig eftermiddagsoplevelse i Superbrugsen i Øgade
– eller: Lille Nalle Nulnosse og Herta Halvballe
Jeg var henne efter fornødenheder i eftermiddags – man skal jo have sin kaffe – og i grønt afdelingen så jeg et nydeligt par, som gik og kiggede lidt på varerne.
Eller retter: Hun gik og så sig lidt omkring – vi kan jo kalde hende for Herskerinden Herta Halvballe ( I ved: stramme tights med lidt for stramme underbenklæder under, som deler ballerne op i to) og sammen med den ellers ganske nydelige ungmø, traskede en livløs kleppert af et skur, som kunne spise en bybus i en mundfuld. Når jeg siger stor, mener jeg ikke fed, men stor som en kæmpe – en viking. Ham kalder vi for Lille Nalle Nulnosse – for det var præcis hvad han var – Herta havde dem hængene i sin halskæde…
Nå, men Herta fjollede rundt i frugt og grønt afdelingen, med sin livløse gemal, der allernådigst fik lov til at bære kurven.
Fra grønt gik turen over i kød og pålæg, og jeg så at Nalle fik et svagt glimt af glæde i øjnene. Jeg dalrede bagefter dem, da Nalle spurgte:
”Skal vi ikke have et par af de her store steaks til grillen?”
Herta himlede med øjnene, og svarede:
”Du ved jo at vi har laksesteaks i fryseren – dem kan du grille hvis du vil!”
Lidt efter rundede de hjørnet, og Nalle fik øje på nogle lækre dybfrosne pizzaboller. Jeg sværger på, at han smaskede.
”Skal vi ikke have sådan nogle pizzaboller. De vil da være gode at have med i madpakken?”
”Det kan du da godt – men jeg har lige bagt gulerodsboller. Så jeg skal ikke have nogen. Men hvis du synes…!” Og så daskede Herta videre, mens stakkels Nalle sukkede, kiggede sultens på pizzabollerne, og fulgte efter som en lille kastreret hund.
Nu synes jeg det var blevet spændende, så jeg kredsede rundt som haj kredser omkring en næsten druknet tysker, og ventede på hvad der nu ville ske. Og jeg skulle ikke vente længe. Allerede ved de grove burgerboller fra Kohberg til 8 kr. standsede Lille Nalle Nulnosse igen, tog en pakke op, og kiggede på den. Jeg kunne se hvordan han allerede var i gang med at bygge meterhøje burgere, inde i sit hoved.
”Jeg har jo sagt at der er gulerodsboller, men hvis du absolut synes, så…!” kvidrede Herta, og knuste Nalles burgerdrømme.
Herta vimsede videre.
”Vi skal have kaffe!” sagde hun, og atter tændtes lyset i Nalles øjne. Han spænede efter, med kurven og jeg på slæb. Ved kaffehylden rakte han ud efter en dejlig specialristning, og jeg kunne se en anelse savl i den en mundvige. Nalle var tilsyneladende glad, indtil Herta skubbede sig forbi ham, og hev den billigste kaffe op i kurven.
”Herligt. Den er på tilbud til 28 kr. – den ta’r vi!”
Nalles hjerne kortsluttede totalt. Han blev stående med posen i hånden, og sansede først at stille den tilbage på hylden, da Herta, med hans to testikler i halskæden om halsen, kaldte på ham. Fra at være en stor viking, lignede Nalle nu mest en halvt oppustet badedyr.
Næste stop var mælken. Jeg tog hvad jeg skulle bruge, og Nalle begyndte at famle efter en letmælk.
”Nu ta’r du den økologiske, ikke skat?” peb Herta. Endelig smilede Nalle, for den mælk han havde i hånden, var økologisk.
”Og husk det skal være skummet..!” fortsatte Herta.
Jeg ved nu at ARLA’s mælkekartoner er kram.
Jeg ved ikke hvor mange bars tryk de kan holde til, men denne ene letmælk blev tryktestet i en grad, så TETRA PAK kan være stolte af deres produkt. Med let dirrende hånd stillede Lille Nalle Nulnosse sin letmælk tilbage, og gravede et par liter økologisk skummet ned i kurven.
Jeg gik forbi ham, hen til ostekøleren, og valgte mig en god ost. Nalle trissede efter og tog en ost mage til min. Et godt valg, hvis i spørger mig.
”Det er den forkerte skat. Det skal være den fedtfattige!” bemærkede Herta.
”Skal det?” forsøgte Nalle sig.
”Ja, JEG skal i hvert fald have den fedtfattige – men hvis du synes vi kan spise to oste, så tager du bare dem begge!” sang Herta.
I dette øjeblik fik jeg øjenkontakt med Lille Nalle Nulnosse – bare kort – og den tomhed de øjne udstrålede, kan ikke beskrives. Nalle åbnede døren ind til køleren, parkerede den gode ost sammen med dens ligesindede, og tog en sygt udseende gnalling ost, der aldrig havde set skyggen af fedt.
Ind til nu havde jeg egentlig haft lidt ondt af Nalle, men det var nu blevet mig en anelse for fesent. Så en djævel for i mig. Jeg åbnede atter døren til ostekøleren, lagde min ost tilbage, og tog at andet stykke ost, med endnu større fedtprocent, og så meget smag, at den øjeblikkeligt ville dræbe Herta ved at kortslutte hendes smagsløg.
Med overspillet dramatiske bevægelser, placerede jeg osten ved siden af min mælk i kurven, mens jeg smilede til Nalle.
ALDRIG har et andet menneske skulet SÅ ondt på mig. Hans blik sved i mine øjne og på mine kinder, og øjnene var kulsorte og der løb bloddråber ud af tårekanalerne. Jeg vil have mareridt over det blik i flere uger…
Heldigvis gik vi til hver vores kasse, men det sidste jeg hørte, før jeg forlod kassen, var Herta, der med en lidt for skinger stemme, sagde: ”Nej, har du OGSÅ en halvtreds-øre skat – hvor er det bare fantastisk, synes du ikke?”
Pludselig var mit liv slet ikke så slemt alligevel…