Ø-gade: Tohjulet dødsdrift

En lille beretning om det vilde dyreliv i Ø-gadekvarteret.
Jamen Jan, lever der andet end duer og et-benede måger i Ø-gade? Jamen det gør der da. Der lever også nogle to-hjulede dyr, som er kendetegnede ved gear, næsten artistisk behændighed i trafikken kombineret med en overudviklet dødsdrift.
Her til morgen holdt jeg for rødt – for det er sådan en hobby jeg har. Det holder lakken pænere på bilen, hvis man holder for rødt. Jeg skulle svinge til højre, og da jeg kort før krydset overhalede en cyklist, trak jeg helt ind til kantstenen. Han skulle ligeud, og suser op på venstre side af min bil, bremser op og venter,
Der holder han jo godt – og det gør jeg egentlig også.
Vi holder lidt sammen, og jeg kan ikke undgå at bemærke den slet skjulte misundelse på min Suzuki Usmart – men det regnede også lidt, så det var måsket taget han savnede.
Spændingen er ulidelig – men endelig udløses den, da det lyset skifter til gult.
Og så er det at alting går vældig stærkt. Lige før det skifter til grønt, bemærker jeg noget ud af højre øjenkrog. Jeg farer sammen – er der sluppet en gnu løs på bagsædet? Men nej – lige på den anden side af vinduerne i bilens højre side, ser jeg en yderst adræt og dygtig mandlig cyklist, der på den mest utrolige måde før manøvreret sig selv og sin cykel i gennem de få centimeter mellem min bil og kantstenen. Hvordan han får presset cykelstyret mellem bil og lysmast er mig en gåde, men det lykkes for ham. Og dygtigt undgår han at tænke på sin sikkerhed – men det gør jeg heldigvis, da jeg venligt venter med at svinge til han er væk.
Jeg kigger bagud – ingen cyklister – får sparket Suzukien op i fart – svinger – og opdager nok en gang noget i højre øjenkrog. Hvad er det nu? Har bagsædet fået gæster?
Igen er svaret nej – denne gang er det en ung dame på cykel – på fortorvet. Jeg er begyndt at svinge, og er næsten midt i fodgængerfeltet, da den unge dame kommer cyklende oppe på fortorvet, fra den retning jeg er drejet, og med et elegant sving kaster sin cykel ud foran min bil, så jeg må bremse hårdt, hvorefter hun cykler over fodgængerfeltet – der var skiftet til rødt.
Jeg smiler sødt – kaster bilen op på fodgængerfeltet, jorder efter pigen, og når hende nede ved Shell-tanken, hvor jeg rammer hende så hun kastes ind i en benzinstander hvor en man holder og tanker. Jeg ruller vinduet ned og råber: Så kan du lære det – pedalkælling!
… jeg kommer til mig selv, sætter vognen i gang, og ruller ud af Ø-gade. På vejen tænker jeg hvorfor jeg egenlig gider at bremse – det er jo ikke mig det går ud over, hvis der ryger en cyklist ind under kareten… men på den anden side: så skal man jo nok vaske bil…

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer.