Revy: Homogeniseret

Gudrun Salvesen, Mariager. En lidt kedelig kvinde, fra den lokale frikirke.

Goddag, jeg hedder Gudrun Salvesen.

Jeg bor i Mariager hvor jeg er fisker. Fisker for Vor Herre. Herren har bedt mig frelse alle de vildfarne sjæle her i byen – og det gør jeg gerne. Med alle til rådighed værende midler. Lige fra salmevers til gammelt affald.

Ja, Jesus min herre, siger jo godt nok at jeg altid skal forsøge mig først med det gode. Men selv om jeg er Gudfrygtig, har jeg altid haft held med det alternative, jaaaaaaa.
Og intet kan bære en synder til frelse, som når man kyler lidt hunde-høm høm efter vedkommende!
Tag for eksemple over for de to les… lis… laste… – nej jeg kan slet ikke tage det ord i min mund.

De to lesbiske kvinder der boede sammen her i byen. Nej hvad er det jeg siger!

Tilgiv mig Gud. Jeg skal aldrig tage en lesbisk i min mund igen!
Nej det var jo ikke sådan ment… du ved hvad jeg mener, Herre!

De to skøger spredte deres beskidte homofluenza i hele vores by. Overalt hvor de kom blev folk smittede med lesbiskitet, jaaaaa. Jooo det gjorde de! Og da ingen andre ville frelse Mariager, så måtte Gudrun her jo træde til.
Og det gjorde jeg gerne. Jeg trædte lige ind gennem hækken og smed mit affald i deres have, Jaaaaa.
Jeg gnubbede også noget puha på deres vinduer – jeg tænkte at gnubbere skal fordrives med gnubben… men de blev bare sure over alt det lort! Nej hvad er det jeg siger!

Tilgiv mig Gud! Jeg skal aldrig tage lort i min mund igen!
Nej det var jo ikke sådan ment… du ved hvad jeg mener, Herre!

Nå, men da affaldet ikke fik de to – I ved – til at konvertere til manddommen, så måtte jeg – og Gud – jo tage andre og stærkere midler i brug. Jaaaaaaaa.
Så Gud skrev et brev gennem mig – jo, jo Gud var helt inden i mig.
Altså nej – det er kun min mand der – det var jo ikke sådan ment – du ved hvad jeg mener, Herre!
Jeg havde selv skrevet et brev først – men ”Brænd i Helvede, gudløse tissekoner!” syntes Gud var lige stærkt nok! Nej hvad er det dog jeg siger!

Tilgiv mig Gud! Jeg skal aldrig tage en tissekone i min mund igen!
Nej det var jo ikke sådan ment… du ved hvad jeg mener, Herre!

Så… såee… Gud skrev: ”Kun en rigtig mand kan kurere jeres sygdom!”
Åh, det var så godt skrevet! Jeg siger dig, Gud og jeg skrev og skrev og skrev! Og til sidst havde vi en hel stak breve. Som jeg sneg mig ned og afleverede i deres postkasse. Jaaaaa.
Men de to kvinder blev hverken glade – eller hetero – af det. De blev tværtimod sure.
Jamen ordene havde Gud jo skrevet – forstod de slet ikke det? Neeeejjjj…
Nå, men Gud og jeg skrev bare nogle flere breve til de to kvinder.
Vi skrev og skrev og skrev – jeg blev helt øm i hånden af alt det skræveri. Skriveri… hvad er det dog jeg siger!

Tilgiv mig Gud! Jeg skal aldrig tage et skræv i min mund igen!
Nej det er jo ikke sådan ment… du ved hvad jeg mener, Herre!

Dumme Gudrun – du må lige bede til Gud om at du må stramme lidt op!
Kære Gud, stram mig lige lidt op! Ah.

Men alle brevene hjalpe heller ikke – og pludselig blev der så afholdt en march. Hele byen var fyldt med…. Dem. I ved: Lesbiske – og bøsser! Nej, nej, nej hvad er det jeg siger!

Tilgiv mig Gud! Jeg skal aldrig tage bøsse i min mund igen!
Nej det var jo ikke sådan ment… du ved hvad jeg mener, Herre!

Det går helt galt det her – Jesus! Nej – ikke nu igen. Nu misbrugte jeg Herrens navn!
Tilgiv mig Gud! Jeg skal aldrig tage Jesus i min mund igen!
Nej det var jo ikke sådan ment…

Arh for Judas da ikke også…

Efterhånden så var der jo ikke nogen vej tilbage: Jeg var nødt til at opsøge de to kvinder personligt, så vi sammen kunne bede Gud om at udrense den dæmon de har i sig. Så det gjorde jeg – men ved I hvad de sagde? De havde ingen dæmoner i sig! Jamen det sagde de!, jaaaaaa.
De havde allerhøjest en dildo i ny og næ!
Nej, nu smuttede den igen.

Tilgiv mig Gud! Jeg skal aldrig tage en dildo i min mund igen!
Nej det var jo ikke sådan ment… du ved hvad jeg mener, Herre!

Nå, men nu vil de altså rejse fra byen, så jeg har frelst Mariager fra denne omsiggribende svøbe. Herren sejrede!
Men det efterlader mig med et tomrum. Men heldigvis har Gud fyldt mit tomrum…
Med en ny opgave altså –
For der er masser af andre ting, som Mariager skal frelses fra.
Og det næste stykke tid, vil jeg – og Gud – bruge på at omvende andre som er på det forkerte hold.
Vi har allerede omvendt et par stykker. Den ene var en fodboldspiller der spillede på det forkerte hold. Jaaaaa
Og lige nu er vi i gang med at omvende en kat til hund. Indtil videre siger den stadig mjav – men den opfører sig ved Gud vovet!
Nej – ikke nu igen. Undskyld Gud.
Tilgiv mig!
Jeg kan ikke lade være. Må jeg ikke bare kalde dig Ib?
Eller Hans…
Eller….

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer.