Så er der lagt i kakkelovnen…

Normalt går jeg ret stille med dørene om beliggenheden af de forladte bygninger jeg fotograferer. Både fordi selve jagten er en del af underholdningen, men også fordi, det bestemt ikke er alle der har lige ædle motiver, når de besøger en forladt bygning. Det vidner den hærværk og graffiti, jeg ofte støder på, om.

Men lige præcis den gamle briketfabrik i Kås, er nok så kendt i området, at al hemmeligholdelse er inderligt ligegyldig. Der har i hvert fald været rigeligt med besøg af vandaler, så en enkelt fra eller til, gør nok ikke den store forskel.

Bygningen troner stor og massiv på den store bare grund. Og enorme huller i såvel murværk som tag, vidner om, at det er længe siden stedet har været anvendt. Og det er i sandhed længe siden stedet har været benyttet som fabrik. De sidste briketter trillede ud fra fabrikken i april 1966, og en 40 årig epoke var slut. Fabrikken havde da levet en omtumlet tilværelse, måde både bankerot, tvangsauktion – og eksplosion.

1. juni 1933 eksploderer et gammel tørreapperat, på grund af brand i store mængder tøv på apperatet.  og det ender til slut med en eksplosion hvor ved 4 mand kvæstet alvorligt, og to desværre bliver dræbt.

Fabrikken genopbygges i mere moderne form, og indvies allerede 4 måneder senere. Imponerende.

Under krigen var mosen hvor tørvene blev gravet, et ufremkommeligt område for ikke stedkendte, og derfor blev den flittig benyttet som nedkastningssted af folk og udstyr fra England. Stedet var perfekt til at skjule såvel nedkastningscontainere som mænd.

Billedet herover viser området, som det så ud i 1954. De store bygninger nederst i området er for længst revet ned. men man kan stadig se fundamenterne. Besøg kortal.dk og søg på “Kås”, og du vil se, at vejene stadig er tydelige på luftfotos den dag i dag, selv om de også for længst er fjernet. Foto fra Kortal.dk.

Der kan stadig ses rester af den store skaktovn og andet maskineri i bygningen, og i “Sliberiet” som beskæftigede en god håndfuld smede, ses stadig båndene der drev maskinerne ved hjælp af snurrende hjul og rør under loftet.
Inden for i fabrikken, er det tydeligt at naturen er ved at kræve pladsen tilbage. Flere steder vokser der træer – endda på flere etager.
Jeg anbefaler kraftigt at man passer på med at bevæge sig ud på de forskellige etager – stedet har stået tomt i omkring 50 år, og vind og vejr har slidt godt på mørtel, metal og træværk.

Bygningen er ikke længere kategoriseret som bevaringsværdig – så den lever nok på lånt tid.

---

Andet besøg…