Hvad er det?

Den står der og ligner en stor grøn kubistisk wannabee elefant – men det er i virkeligheden en gammel kornsuger.

Og hvis du ikke ved hvad en kornsuger er, så fortvivl ikke, for det ved du om et øjeblik. Desværre så har entreprenører været ude med grovfilen på det gamle havneområde, så hovedparten af de fine gamle fabriksbygninger er gået til de evige murstensmarker. I stedet skyder betonmisfostre op som paddehatte med rod i selve Helvede.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Men mellem al gyseligheden, stod denne skønne gamle kornsuger. Jeg har ingen anelse om hvornår den er fra, men den er bestemt ikke helt ny. Med sin grønne farve, lyser den op i alt det grå. Et kort øjeblik var jeg lige ved at overvinde min højdeskræk, for at klatre op i den gamle maskine, men så opdagede jeg, at nogen havde fjernet gulvplankerne ved døren. Så den tanke blev opgivet.

I stedet måtte jeg nøjes med at forevige denne skønhed i frøperspektiv. Og kornsugeren er virkelig et smukt stykke maskineri, fra en tid hvor maskineri fyldte, larmede og lugtede.

Hvad en kornsuger er? Jamen det er såmænd en blanding af en forvokset støvsuger og -blæser – beregnet til at læsse og losse skibe med korn.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer.