Monas palæ

Når man kigger på billederne af dette udtjente hus, er det svæt at tro, at der ind til ganske få måneder siden, boede en dame på 86 år i huset. Hun bor nu på et plejehjem i nærheden, og havde det ikke været for de vandaler og bøller, der med jævne mellemrum knuste vinduer i det halvtomme hus, og endda brød ind, mens den ældre dame boede i huset, så havde hun sikkert boet der endnu.

Men for et halvt år siden, fik hun nok af de gentagne chikanerier og hærværket, forlod huset, kom galt afsted, og sidder nu på et plejehjem…

Mona hedder den gamle dame.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Monas forældre overtog den imponerende bygning for mange år siden, da den var en del af en større gård. Siden blev længerne revet ned, og grunden udstykket til parcelhusgrunde. Men Mona overtog forældrenes hus, og førte det videre på bedste beskub. På et tidspunkt var hele førstesalen udlejet som lejligheder, for at skæppe i kassen.

Men det store hus var for dyrt at vedligeholde og opvarme, så Mona fik indrettet en lille lejlighed i stueetagen, og resten blev lukket af. Kigger man efter bag de smukke skydedøre, kan men se de er muret til.

Efterhånden opgav Mona et vedligeholde den store bygning. Varmen røg – hun fældede træer på grunden, og brugte dem i kakkelovnen. Så røg strømmen, og vandet, men den gamle dame fik en aftale med et nærliggende wellnesscenter, om at måtte hente vand der, og badet blev klaret hos en veninde i nærheden.

Alt i mens hun boede i den lille intermistiske lejlighed midt i huset, forfaldt resten af bygningen. Lokale unge begyndte at kaste sten gennem ruderne, og brød ind i huset, uden at ane, at der faktisk boede en gammel dame. Og så fik Mona altså nok.

Nu står huset, og forfalder hastigt, godt hjulpet på vej af et utæt tag og kviste, og vandaler, der har gennemrodet stedet, og ødelagt indbo.

Tilbage står resterne og vidner om et smukt hus, der en gang har taget sig ud, med en prægtig hall – der tilmed havde en hemmelig udgang gennem et skab…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Gården er i færd med et blive renoveret – til glæde for nogle, og ærgrelse for andre.
Her følger lidt fotos fra dengang i 1950erne hvor Helstedgaard var en driftig gård, samt nogle tegninger af de nye planer for stedet.


Helstedgårds historie

Gården er grundlagt 1917 af hestehandler Christian Valdemar Rasmussen. Han blev en dygtig hestehandler – og velhavende. Efter et ophold i Tyskland, kom han tilbage til Randers, hvor han fortsatte sin forretning. 

I 1916 samler  han jorde fra flere gårde i området, og etablerer Helstedgård, der ender med at eje omkring 180 hektar jord.

Bygget af en murermester Vad, efter datiden mest moderne standarder, bl.a. varmt og koldt vand, elektrisk samtaleanlæg – og kun de bedste materialer.

Christian Valdemar Rasmussen ejer gården til 1933, hvor pengeproblemer tvinger ham til at sælge ejendommen. 

Fra 1933 og en del år frem, lever Helstedgård en tumultarisk tilværelse, med mange ejerskifter. I 1936 falder der ro på, da gården købes af Peter Pedersen, en Aalborgensisk gårdejer og ejendomspekulant. Planen var at udstykke alle jordene, og etablere kolonihaver til videre salg. Men planerne og virkeligheden fulgtes ikke ad, og i 1940 røg gården på tvangsauktion. Dog beholdt noget af familien jordene, der blev udstykket i grunde.

Gårdens hvide længer, var sidst i 30’erne udlejet til forskellige firmaer. Bl.a. et amerikansk oliefirma der borede efter olie i nærområdet.

Den nye ejer er Jeppe (Henry) Nielsen, en kioskejer, der vil benytte gården til plejehjem, hvilket gården er fra 1940 til 42. Dog med for få beboer til at det er rentabelt.

I 1942 køber Peder Anders Pedersen ejendommen tilbage. Men i kort efter konfiskeres alt af besættelsesmagten. Til det knytter der sig den historie, at under hele besættelsen, bibeholdes det amerikanske lejemål, så tyskere og amerikanere under hele krigen, går op og ned ad hinanden.

Efter krigen ender der 250000 krigsflygtninge i Danmark, hvoraf de 500 flytter ind på Helstedgård.

Gården var flygtningelejr helt frem til 1947.

Efter krigen er Peder Anders Pedersen i langvarige retssager mod Borup Kommune, der lejer stedet til flygtningelejr, hvilket har skadet ejendommen, og dette mener han naturligvis han skal godtgøres for. Kommunen har det modsatte synspunkt – de mener de har forbedret ejendommen. Dette fører til en to år lang retssag.

Efter 1949 er der stadig udlejning til amerikanerne, udstykning af parcelhusgrunde, mens familien Pedersen selv boer i det herskabelige stuehus.

Omkring 1960 indrettes der 8 lejligheder i stuehuset. Familien tager den ene lejlighed, og resten udlejes. Længerne udlejes til Hvidemølleskolen produktionsskole. Længerne sælges senere i 60’erne fra til kommunen, så familien Pedersen nu kun ejer stuehuset. 

I 1957 havde Peder Pedersen solgt jorden og længerne til sine fire børn. Og i 1959 sælger han stuehuset med grund til sin datter Mona Pedersen.

I løbet af 1970’erne afvikles skolen, længerne rives ned, og området udstykkes til parceller.

Peder Pedersen dør i løbet af 60’erne, og efterlader sin datter Mona, der nu bor alene i det efterhånden forfaldne stuehus, dog sammen med lejerne. Der var ofte lavvande i kassen, hvilket gjorde, at der var konstante varmeproblemer i det store hus, noget lejerne naturligvis klagede over.

Ca. 1980 ophører samtlige lejemål. Og frem til en gang omkring 2010-12 stykker, bor Mona alene i stuehuset. Korte efter ender Mona på plejehjem.

Huset er nu solgt, lokalplanen er vedtaget, og det smukke hus kan gå ind i et nyt kapitel af sit liv.

Tak til forfatte Jens Bach Andersen for historien om Helstedgård.

•1917-1933 Hestehandler Christian Valdemar Rasmussen (Fiskergaarden, som udgjorde hovedstammen i Helstedgaard, købt i 1917, andre arealer købt tidligere)

•1933-1933 Fhv. købmand Peter Bentzon (tidligere købmand i Odder og ejendomshandler under Gullasch-perioden)

•1933-1933 Peter Bentzons dødsbo.

•1933-1933 Proprietær. Chr. Møller af Sæby (kun slutseddel, landsretssagfører C. V. Rasmussen i Randers kautionist, handelen ikke gennemført)

•1933-1936 Proprietær Johannes Mogensen (vist nok tidligere bagermester i Risskov)

•1936-1940 Proprietær Peder Anders Pedersen (Mona Moth Pedersens far)

1940: Hele ejendomme sælges på tvangsauktion og stuehuset stykkes fra

Stuehusets ejere fra 1940:

1940-1942 P. Hedemann, Kristian Pedersen og Niels Otto Nielsen 

1942-1942: Jeppe Nielsen

1942-1957: Proprietær Peder Anders Pedersen (Mona Moth Pedersens far)

1957 – nu: Mona Moth Pedersen (HMS Danmarks køb er betinget af godkendt lokalplan)

Længerens og omkringliggende areals ejere fra 1940:

1940-1942 P. Hedemann, Kristian Pedersen og Niels Otto Nielsen 

1942-1962: Proprietær Peder Anders Pedersen (Mona Moth Pedersens far)

•1962-1969 Fru Edith Pedersen og Hartvig Emil Pedersen (Mona Moth Pedersens søskende, kun udbygningerne og jord)

•1969-1975 Den selvejende institution ”Hvidemølleskolen” (kun udbygningerne)

•1975-afsluttet grundsalg ca 1980: Randers Kommune (Udbygninger, udstykning)

1980- nu: 43 parcelhuse med skiftende ejere.

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer.