Sommerlandet uden gæster

Ti år. Så længe siden er det, siden de sidste glade gæste forlod dette sommerland. I ti år har vandaler og tyve hærget stedet, så det i dag, står som et godt træt og hærget monument, over en tid der var. 

Alle forlystelser er for længst synket sammen af ælde og forfald, og hvor naturen ikke har taget området tilbage, er alt blevet smadret. Så det var et godt smadret sted jeg besøgte.

En flink nabo fortalte om en lind strøm af biler, som har besøgt stedet gennem de ti år det har stået tomt, og om hvordan naboerne kunne følge med i, hvordan stedet langsom blev ranet for alt af værdi.

Så det var med bange anelser jeg begav mig ind i det tæt tilgroede område. Men helt væk var det nu ikke, selv om naturen ihærdigt har forsøgt at gemme de farverigt udsmykkede bygninger og forlystelser.

Badelandet lå farverigt og mosbegroet og skinnede i solen, og jeg var kun ved at skide en smølf to gange. Den ene gang da jeg modtog en sms fra min datter, og den anden gang, da en flok stridslyste gæs, sloges for livet på øen i den lille dam til sejlsvaner. Det lyder skræmmende, når man går der i sine egne tanker, og ikke forventer at møde andet end træer.

Hoppepuderne lå som slatne balloner, motorbanen var tilgroet, og kun en anden slags græs, afslørede hvor banen havde ligget. Over alt stod halvt sammensunkne bygninger, en afdød radiobil-bane, og en asfaltbelagt motorbane, hvor det kun er et spørgsmål om tid, før vegetationen har spist den op.

Jeg havde glædet mig til de store hvide sejlsvaner, men de var for længst stjålet – kun et enkelt hovedløst eksemplar gemte sig i et buskads.

Det var i vist i rette tid jeg fik besøgt stedet – med den fart hærget og ødelæggelserne er foregået med.
Mine billeder repræsenterer en hyggelig lille gåtur, i det nu forfaldne og tilgroede sommerland. God tur.