Træt tag med indlagt ventilation

I en mindre flække på Viborg-egnen, finder man denne sammenfaldne bygning, med al sit charmerende rod.

Omkring bygningen står der mange maskiner, gammelt tilbehør, containere, biler, trapper, olietønder, jern – kort sagt en velvoksen skrammelbunke. Meget af det har stået så længe, at det er blevet lænket til jorden, når træer har fundet vej op gennem huller i metallet, og med tiden har vokset sig så store, at maskinerne næppe vil kunne fjernes, uden at træerne fældes først.

Taget er delvist sammenfaldet, og i den korte længe af den L-formede bygning, afslører et stort hul i taget, en midtergang, med adgang til rækker af lige store rum.

Den korte længe er i øvrigt bygget ind i en forhøjning i landskabet, så man kan stå i jordhøjde og kigge ned i bygningen. Hvad den i sin tid er blevet benyttet til, ved jeg ikke – grøntsager, kartofler, korn – dit bud er lige så godt som mit. Men kartofler eller korn er måske ikke så dumt et bud. I bygningen findes flere ødelagte transportbånd, som har kunne fylde de mindre rum med … tja, hvem ved.

Hvis ikke bygningen bliver fjernet, så sørger naturen selv for det – den er er i hvert fald i fuld sving med at skjule alle herlighederne, og det almindelige forfald skal nok sørge for resten.