Forleden var jeg ude på min (næsten) daglige fotosafari i Hammer Bakker, og var i den forbindelse på en lille morgentur, til Vestbjerg Bakker – der sjovt nok, er den del af Hammer Bakker, der støder op til Vestbjerg.
Jeg havde egentlig bare håbet, at snuble over et par smukke morgenmotiver, men pludselig lå den der – ruinen.
Der var ingen tvivl. De mosbegroede sten, er et typisk tegn på, at her har der en gang stået en bygning. Så i dag, tirsdag, pakkede jeg atter kameraerne, og tog til Vestbjerg Bakker.
Ruinen lå i en bevoksning, lige hvor skovvejen slår et sving, og da jeg fik mig kæmpet gennem krat og grene, stod jeg pludselig på en lille gårdsplads. Langs den nordvestlige side af pladsen, lå der en længde, sikkert en staldbygning – det indikerede de mosbegroede foderkrybber, i hvert fald. Længst mod nordvest, lå en lidt mindre tilbygning, og på et luftfoto, kunne jeg se, at dette måtte være beboelsen.
Huller i en rest murværk afslørede huller efter metalrør – sandsynligvis til et par grisebåse. Og nogle murrester på staldbygningens sydlige side, afslørede en tilbygning. Et væltet træ, havde slået hul i en betonplade, der nu hang ned i et hul, og afslørede en kælder, som man ellers nemt ville have overset. Mod nord, var der et lille plateau, før en stejl skråning, ned til bunden af en dal. Og kort før denne skråning, rejste et lille træ sig, fra et hul – sandsynligvis en brønd, eller lignende – hullet var i hvert fald dybt.
Det var alt.
En bunke mosbegroede sten, i en nydelig afgrænset firkant, med rumindelinger, dørhuller, krubber, beslag til at tøjre dyr ved, og et par enkelte murede støttepiller, der engang havde forhindret staldens murværk i at vælte mod nord. Stenen havde så valgt at vælte mod syd – så støttepillerne, havde ikke rigtigt haft den store virkning.
For to dage siden, var jeg stødt på en flink herre, der var ude på sin morgentur, og som om han var synsk, kom selvsamme herre gående ned ad skovvejen, netop som jeg var færdig med at klatre rundt i ruinen. Vi hilste på hinanden, og sludrede lidt om stedet. Vi kom ind på stedets beboere – noget jeg altid synes er spændende, når jeg falder over en ruin. Og til det kunne han fortælle, at såvidt han havde fået fortalt, så havde manden arbejdet hos Hedegaard, på havnen i Nørresundby, og havde cyklet den lange tur derind, hver dag, i årevis. Men ellers vidste han intet om familien. Jo, der var da forresten en kammerat han havde haft som ung, som havde kørt med aviser, og som havde leveret avis til familien. Og han havde fortalt, at i stuehuset, kunne der både være geder og høns.
Det var det.
Jeg takkede, og så gik vi hvert til sit.
Men – nu var jeg altså blevet nysgerrig. For hvem havde boet i huset? Og hvornår var det blevet forladt?
Lidt søgning på nettet, viste mig, at huset stadig eksisterede i 1954. Det var tydeligt på Kraks luftfoto. Og på en anden side var stedet helt tilgroet i 1998.
Adressen var for længst blevet sløjfet – så den vej var en nitte.
Jeg søgte videre på et par sider, for et finde det oprindelige matrikelnummer, og se om jeg, ad den vej, ville kunne finde ejeren af gården.
Og jeg fandt nummeret, på et gammelt kort – men desværre blev matriklen lagt ind under en anden matrikel, i 2002 – så dette spor sluttede også blindt.
15d. Det var alt jeg havde fået ud af min jagt, ind til nu. Men så var det jeg kom i tanke om, at jeg før havde benyttet mig af Rigsarkivets onlinearkiv, fra den store folketælling i 1940. Måske kunne jeg ad den vej, grave navnet frem på beboerne på den lille gård, der på kanten af Vestbjerg Bakker.
Det gode var, at folkeoptællingen for Sulsted sogn, lå tilgængelig på siden. Det lidt triste var, at den fyldte hele syv undersider – men det var jo bare at tage det fra en ende af. Hver familie – adresse – have fået hvert sit kort, med navne på samtlige familiemedlemmer, som – vel at mærke – var født før 1940.
Heldigvis var der både plads til at notere adresse samt matrikelnummer på kortets forside – uheldigvis var der rigtigt mange kort, som ikke havde fået disse oplysninger anført..!
Jeg tyggede mig vej gennem to hele undersider. Der var mange matrikelnumre – og rigtig mange kort uden. Så i princippet kunne jeg jo have sprunget det rigtige kort over. Jeg tog en dyb indånding. Og begyndte på den tredje underside. Jeg glemte at sige, at kortene – naturligvis – ikke var scannet ind i nummerisk rækkefølge – så jeg prøvede mig lidt frem. Og efter måske 15-20 klik, dukkede der pludselig et kort frem. Kort nummer 38.
Aalborg amt – tjek. Sulsted Sogn – tjek. Vestbjerg Bakker – tjek. Matrikel nr. 15d – tjek.
Jeg var allerede ved at klikke på næste link (Nej – jeg gjorde det faktisk – kiggede lidt tomt på det, lukkede det, og klikkede på forrige link igen).
Det eneste navn, der stod på folketællingskortet var Mads Olesen. Men han var folketællingskommissær, og havde intet med adressen at gøre.
Jeg klikkede hurtigt på næste link – kortets inderside.
Og der stod de. 6 navne – hvoraf to var streget ud.
Martin Chr. Marinussen.
Laurine Marinussen.
Niels Ingvard Marinussen
Thordis Pauline Marinussen.
Søren Hansen, Lyngby-Taarbæk.
Ulla Hansen, Lyngby-Taarbæk.
De to sidste stod anført som svigersøn og fremmed. Da de ikke boede på adressen, var de – selvfølgelig – efterfølgende blevet overstreget.
Lidt yderligere søgning afslørede, at Niels blev gift med Elna fra Sønder Voldsted, og at de fik to børn
Thordis Pauline fik forhåbentlig sin Søren fra Lyngby-Taarbæk, der stod anført som svigersøn på kortet.
Men så slutter sporet også.
På et tidspunkt efter 1954, er familien fraflyttet gården – eller Martin og Laurine blevet så gamle, et de er døde – de var trods alt født i 1874 og 1881. Måske har nogen overtaget gården, for en kort bemærkning. Men på et tidspunkt, har gården fået lov til at forfalde, der på grunden, hvor skovvejen slår et sving…
