Er det ikke længe siden, jeg har berettet om livet i Ø-gade?
Denne gang bliver det blodigt – vi kan jo kalde det:
Russere på besøg i Ø-gade.
Jeg var blevet sulten. Det sker jævnligt, hvilket min fysiske fremtoning nok lader komme som en overraskelse for nogen.
Men efter en hel dag med kaffe og ostemadder og en dejlig Mac, så var jeg blevet en anelse brødflov sidst på eftermiddagen.
Af med shortsenen og på med de lange rør (det sneede, og jeg er en frysende kylling) og så afsted i Superbrugsen, for at se om de skulle have noget lækkert til den tykkes sult.
Jeg stilede direkte ned i slagterafdelingen i Superbrugsen, for at se om der skulle ligge en lille steak og putte sig i køligheden. Jeg blev standset ved færdigretterne, da et par udrangerede fruentimmere på min egen alder, stod og afskar mig fra de lækre steaks, da de havde okkuperet denne sektion af køledisken.
Snakken gik – især den ene var i hopla og kævlede løs, som var hun bagud på snak.
Men jeg tog det roligt, der så ud til at være kød nok.
Pludselig siger den ene (den mere stille af kvinderne): Huuuhhh – her er godt nok koldt. Aj, hvor jeg fryser!
Hvortil den anden hurtigt svarer: Vi står lissom også nærmest midt i en køledisk!
Nej, det er nu ikke derfor!
De rykkede lidt nærmere svinekødet, så jeg kunne tage et kig på de lækre okseudskæringer.
Og der lå de – flotte røde, søbende i deres egne safter. Nååeee, lille skat, skal du med hjem og ha’ en tur på panden?
Den stille var imidlertid ikke færdig med at tale, så hun fortsatte.
Nej, det er den tid på måneden, og så kommer jeg altså bare sådan til at fryse.
Nå da da, tænkte jeg. Hende sletter jeg lige fra balkortet. Ingen grund til at fyre drinks af på hende. (Ja, ja – nogle af os fyre er minimalt vampyr-indstillede)
Det har du aldrig snakket om før! sagde den meget talende veninde.
Nej, men det er også kun denne gang det jeg har haft det sådan. Jeg siger dig, det løber nærmest ud af mig!
Aj, stop lige – jeg står og kigger på blodigt oksekød, frøken Rød! tænkte jeg, men det hørte hun åbenbart ikke.
Tværtimod fortsatte hun:
Det har nærmest fosset ud af mig de sidste par dage. Normalt kan jeg bare stoppe en cigar op, men nu har jeg både cigar, ble og næsten og gummibukser på!
Jamen tusind tak for vaginal info! tænkte jeg for mig selv, og lagde min blodige steak ned i køleren igen. Havde pludselig mere lyst til salat – ja, så sart er jeg.
Men emnet var langt fra uddebatteret. Og mens jeg stille fortrak fra kødmontren, kunne jeg høre de to veninder fortsætte den højlydte snak om hendes tsunami af russere i lysthuset, rødbeder i salaten, Heinz i …. I har fanget den…
Mens jeg nu gik rundt der i Superbrugsen, for at finde et ublodigt alternativ til aftensmad, slog det mig: Gad vide hvordan det ville have lydt, hvis det havde været to mænd? Jeg er naturligvis godt klar over, at lige præcis denne specielle underlivs-disciplin er forbeholdt kvinder, eller også er jeg bare usædvanligt sent ude med min udvikling… men tænk nu hvis…
De to venner – vi kan jo kalde dem Herbert og Jokke – skal grille med gutterne, og har handlet godt med kød ind, og nu står de ved siden af pølserne, for sådan nogle skal der til en rigtigt grillparty.
Herbert står med nogle flotte røde langelændere, mens Jokke han er til knækpølser fra Gøl. Pludselig siger Jokke:
Aj, hvor jeg fryser – det er skide koldt!
Vi står lissom også midt i en køledisk, dåååå! svarer Herbert.
Nej det er nu ikke derfor! Jokke siger ikke mere, men vender knækpølsepakken og læser deklarationen, for lige at være sikker på, der er fedt nok i pølserne.
Har du tænkt dig at udløse spændinden? Hvad er der galt? spørger Herbert.
Nej, du må altså ikke sige udløse! Jeg siger dig – det står ud i stråler – altså ud af dilleren!
Hvad siger – går du og sjatpisser?
Nej, jeg siger dig bare, jeg har aldrig haft så voldsom menstruation som jeg har denne gang. Jeg har både en cigar oppe, og ind til flere elastikker om organet, 8 kondomer af de ekstra tykke foret med vat i kanten – og det bliver bare ved med at smådryppe. Jeg skifter hele tiden. Det er simpelthen bare så trælst!
Aj, det gider jeg simpelt hen ikke høre om, her midt i maden. Hold dine safter for dig selv! Og vi skal i hvert fald IKKE have de røde langelændere nu!
Sådan en samtale havde simpelthen aldrig fundet sted, hvis det var os hanner som skulle udsættes for det hver måned. Eller måske alligevel – vi har jo en vane med at grine af de mest bizarre ting – bare de er lidt ulækre.
Vi skulle nok lige vænne os til at bruge en tampon. De skulle nok også være bare lidt tyndere. Men lur mig om vi så ikke ville løbe rundt og svinge med tilbehøret, og lave rød Pollock-grafitti når det var muligt. Eller til schweisshundetræning, blodet var blevet glemt, og nu stod man der og anede ikke hvad hundende skulle snuse efter – så ville Åge da bare lige sige, henkastet: Den klarer jeg, jeg lader bare lige lille-Åge hænge udenfor, og så løber jeg en lille tur.
Nej, det ville nok blive en månedlig tilbagevendende mulighed for løjer og spas. Som sagt er vi hanner bare lidt klamme i det. Og den tid på måneden ville man nok ikke lade Hans hente ketchup på MacD…
Kommer i tanke om en lille episode, fra min ungdom, hvor jeg ikke havde lært at være afslappet omkring indianere i bomuldsplantagen – som om vi hanner nogensinde bliver det.
Min kære kollega – hun ved selv hvem – bad mig om at tage en pakke tamponer med, nu jeg alligevel skulle over og handle ind til frokost. Ganske uskyldigt, men det kunne min teenage-hjerne slet ikke kapere. Jeg gik helt kold og kunne slet ikke få styr på mig selv. Hun spurgte pænt igen – fik bare et nej, mens jeg rød i hovedet, ræsede ud af døren. Havde hun spurgt en gang til, havde jeg sikkert gemt mig, stukket hovedet frem nogle dage senere, og hvisket: Er det ovre nu?
Det kom jeg da heldigvis over – som da jeg og nogle kammarater efterprøvede en vampyrvittighed, med en OB i et vandglas. (ubrugt!) Men mon ikke at vi, i vores pubertære hormonforstyrrede hjerne, godt kunne have tænkt os, at vores vedhæng havde samme svulmeeffekt, som sådan en våd OB… vi er så primitive, os handyr.
Nå, men aftensmaden BLEV salat.