Jeg har før raset over hvorfor politiske partier er fritaget for at respektere “Reklamer nej tak”. Som før nævnt, så er det i mine øjne totalt ligegyldigt om du sælger pølser eller pølsesnak – om det er en holdninger eller Steff-Houlberg’er – det er reklame og varm luft, og det vil jeg gerne have mig frabedt. Det står endda tydeligt på min postkasse.
Nu er der så begyndt at dukke en ny type reklamer op i postkassen. Og de er sjovt nok alle for lokale firmaer, som lige vil gøre opmærksomme på dem selv.
Ejendomsmæglere, blomsterhandlere, frisører, massører, cykelsmede, bedemænd – you name it.
Disse næringsdrivende har tilsyneladende ansat det samme halvblinde bud, som bare kyler pamfletter og brochurer i enhver postkasse, uden at skele til om der er “reklame nej tak” skilt på eller ej.
Her kunne man jo blive vred, vrissen og vranten, og begynde at ringe op og skælde ud. Men det giver sådan en skidt karma.
Jeg kunne også bare kaste en stor, fed og flammende molotowcocktail ind gennem deres vinduer. Men det er jeg ret sikker på, der en bestemmelse som siger man ikke må. Og så er der det der med karmaen igen. Selv om man ville kunne grille skumfiduser i vinduet, så trækker det nok ikke op på karmabarometeret…
Næ, så hellere give de lokale næringsdrivende et skud af deres egen medicin. Nu har jeg dannet en fiktiv swingerklub, lånt et æsel, et oppusteligt får, en gynge, 200 liter glidecreme, fået afbarket en træstub, og endelig fået taget nogle meget frække billeder af mig og den firbenede. Barberet æsel i sort latex! Mums!
Alle disse skønne billeder har jeg samlet i en smuk brochurer om Swingerklubben Saftpressen i Himmerlandsgade. Og der er ikke sparet på noget. Der er full-body billeder – over hele opslag – og nærbilleder der ikke overlader noget til fantasien. Det er smukt, det er strittende, det er yderst saftspændt. Og i så flotte farver, at det næsten brænder regnbuehinden af (Er en regnbuehind ikke en lesbisk hjort?)
Næste gang en af de lokale forretninger presser en folder ind i min postkasse, så ryger der en brochure for Saftpressen retur til dem. Hver dag. I en måned.
Ø-gade vil blive fyldt med grædende ejendomsmæglere, blomsterhandlere, frisører, massører, cykelsmede og bedemænd, som vil gå rundt i gaderne, med opkastrester i mundvigen, mens de af al kraft forsøger at holde sig ude af Himmerlandsgade.
Nå, nu vil jeg kontakte ejendomsmægleren, for en vurdering af min nyindrettede lejlighed, bestille lidt blomster til åbningen af klubben, bede frisøren studse æslet, aftale tid med massøren (De ved ikke hvad der venter dem) og høre om cykelhandleren kan lappe et får. Bedemanden springer jeg over. Klubben har allerede en kiste fyldt med budding – og flodkrebs.
Se hvad I driver en mand ud i, bare fordi i stopper min postkasse med alt muligt… 😉