De to brødre

Efter at have talt med flere i lokalområdet, står det fast, at det var to brødre, der ejede den nu forladte gård.
Men her stopper viden om stedet også. For ingen kender tilsyneladende de to brødre, som skulle have beboet gården frem til 2015, hvor de sidste spor af de to forsvinder.

 

Siden har stedet stået ubeboet, og er blevet solgt rundt regnet en gang om året.

På bordet i spisestuen ligger der et gavekort. Det er udstedt til Niels, på hans 70 års fødselsdag. Og gaven er en god middag på en lokal kro. Dejlig solid, dansk mad, til en mand, der åbenbart satte pris på god kromad af den gammeldags slags – med en base af brun sovs.

Hvor længe de to brødre har boet sammen, ved jeg ikke. Og har der om været en par fruer indover på et tidspukt, før de to brødre flyttede sammen? Der må jeg også blive svar skyldig.

Huset bærer præg af, at der har været sat pris på properhed. Nydelig arrangerede møbler, især i den fine stue. Tunge, udskårne, måske endda nogle som har været i ejerskab, siden det oprindelig hus, der blev opført for mere end 150 år siden…

Længere inde, i forbindelse med den fine stue – den der kun blev benyttet når der var gæster, eller om søndagen, lå en spisestue, adskilt af et tungt forhæng. Rummet var prydet med tunge egetræsmøbler, og nu kun beboede af en gigantisk edderkop, der hyggede sig i vindueskarmen.

Hist og her lå tøj spredt. Nydeligt strøgne skjorter, jakkesæt… der er ingen tvivl om, at Niels og hans bror, fulgte Herremoderådets anvisninger, når lejligheden bød sig.

Ovenpå var indretningen lige så proper, med klare tråde tilbage til 70’erne. Måske de to brødre har overtaget gården, efter deres forældre på dette tidspunkt? Eller har den ene bror overtaget ejendommen, da det blev solgt i år 2000? Hvorefter brormand flyttede ind?

Alt dette finder jeg aldrig ud af – og det er en del af mystikken, ved de forladte bygninger: Det levede liv, resterne, der ligger som efterdønninger. De spredte familiebilleder, grenene med personlige hilsner, sirligt skrevet på udklippede hjerter, fra Niels 70 års dag, de to velplejede herrecykler i laden, der vidnede om at de kun har været de to… hyggekrogen med musikanlægget, de gamle kassettebånd. Åbenbart et par herrer der satte pris på musik.

Hvad der er sket i 2015, hvor sporene efter de to brødre stopper, ved jeg ikke.

Men da der stadig ligger mange af deres ejendele på stedet, har de næppe ment de har haft behov for dem. Møblerne mangler heller ikke. Så måske er de to brødre slet ikke mere.

Eller også sidder de og hygger sig, på et lokalt plejehjem. Er det tilfældet, håber jeg at de har fået nye briller, for de har glemt de gamle på bordet i spisestuen, og i vindueskarmen ved køkkenbordet.