Reklamefilm der aldrig kom videre end til idéstadiet:
Den pink Fjällräven taske
Fire tunfisk kommer flyvende.
Den forreste tun bærer på en udstoppet malkeko.
Den anden tun bærer på to sandaler med indlagte hvide strømper.
Den tredie tun har en Fjällräven taske på ryggen – tasken er i en kæk pink kulør.
Endelig kommer den sidste tunfisk flaksende, og den bærer på en stor kampesten med en diameter på ca. en meter.
De passerer en elmast, men er lige ved at flyve ind i ledningerne. Den forreste tunfisk smider den udstoppede ko op over ledningerne, flyver selv under, og griber elegant koen på den anden side.
Den anden tunfisk kigger på sandalerne. Så på de hvide strømper. Beslutter sig for at kaste strømperne, og med finnerne fulde af sandaler, får den sig lige netop basket over de strømførende ledninger.
Den tredie tunfisk kigger på ledningerne, griber i tasken, hvor den finder en tung bog, som den kaster, og derved også for smidt så meget vægt, at den kan flyve over ledningerne.
Nu kommer den sidste tunfisk – den med den store kampesten. Den nærmer sig hastigt ledningerne, og lige før det går galt, ombestemmer den sig, og flyver under ledningerne. De tre andre tunfisk råber i kor: “Smid stenen! Smid stenen!”.
Det gør den fjerde tunfisk, hvorved den får så meget opdrift, at den ryger op i elledningerne, hvor den øjeblikkeligt får stød, og falder til jorden som en osende klump.
De tre tunfisk flyver videre.
Da kommer de til en stor skorsten. Osen er ulidelig, og de tre fisk kan intet se. Alt er en grålig tåge. Da får den første tunfisk en god ide. Den flakser op til åbningen på skorstenen, og presser yveret på den udstoppede ko, godt fast i hullet. Øjeblikkelig stopper røgen med et stige op af skorstenen, og kort efter er tågen lettet så meget, at de tre tunfisk kan finde vej, og flyve sikkert uden om skorstenen.
Da får de øje på en sø. Den forreste tunfisk, der nu er lettet for sin byrden, styrtdykker glad ned mod søen, mens de andre to tunfisk forsøger at standse den. For sent opdager den første tunfisk, at det er en ferskvandssø fyldt med giftige alger, og de to sidste tunfisk kan bare så forfærdede til, mens den pisker rundt i overfladen efter luft, og efter en kort kamp må give op, og vende bugen i vejret.
De to sidste tunfisk flyver stille videre. Kort efter flyver de over en en nudistcamping, og den anden tunfisk får et liderligt glimt i sine døde fiskeøjne. Den ifører sig hurtigt de to sandaler, og flakser hastigt mod jorden, lander, og med savlen dryppende fra sin horny fiskemund, spankulerer den rundt blandt de nøgne mennesker, i sine sandaler. Da den passerer en større grupper, der netop har tændt op i en kuglegrill, overfaldes den, og før den kan stave til “ØV” er den parteret i de fineste tunsteaks og smidt på grillen.
Den sidste tunfisk – den med den pink Fjällräven taske ryggen, haster forfærdet videre. Den flyver længe, kommer ud over havet, flyver videre og da den kan fornemme skyggen af en stime tunfisk i vandet under sig, lader den sig falde hurtigt ned mod vandoverfladen. Den har helt glemt hvor højt den egentlig befinder sig oppe i luften, så den rammer vandoverfladen med voldsom styrke, og splatter ud i små bitte tunfiskebidder idet den rammer vandet. Kun den pink Fjällräven taske slipper uskadt fra styrtet og ligger og skvulper i vandoverfladen.
I det samme kommer der tolv pink flamingoer flyvende over stedet, En af dem ser tasken, dykker, og samler den i flugten op, med sit bøjede næb, ifører sig tasken, og indhenter hurtigt de elleve andre flamingoer.
De flyver videre i stilhed.
En anden flamingo kigger på den med den pink Fjällräv på ryggen.
De flyver lidt videre.
Den anden flamingo kigger igen på den med tasken på ryggen. Den ryster på hovedet, der er altså noget der ikke er som det plejer.
De flyver lidt videre i stilhed.
Så hvisker den til en tredje flamingo:
“Du Herbert, hvornår har Werner konverteret til dromedar?”
Hmmm… Det var nok delen med de talende flamingoer der var for usandsynlig…