Ifølge min “Manual til at være en god far” var det i dag jeg skulle holde den årlige formaning til børnene (Har du ikke sådan en? Prøv at kigge ved dåbsattesterne – der plejer den at putte sig). Nå men i hvert fald har jeg holdt formaningen, og årets tema var: Hvad skal du være når du bliver stor.
Min formaning lød nogenlunde således:
Kære unger!
Når i bliver voksne, skal I huske at foretage jer noget som I kan li’. Det nytter ikke at gå på arbejde hver morgen, til sin godt betalte stilling som direktør – hvis man heller vil være ballonklovn i et tivoli.
Der er så mange forskellige jobs at vælge imellem – og ligeså mange muligheder for at ende i det samme trummerum. Derfor har jeg ridset et par muligheder op for jer.
I må gerne blive sælger, annoncehaj, brugtvognsforhandler – ja sågar gadehverver. I må genre ringe til folk midt i aftensmaden som phoner for et småsuspekt firma der sælger udstoppede bæver på abonnement. I må gerne sælge sminkede lig i jeres egen brugtvognsbiks – hvor i “glemmer” momsen og får halvdelen af prisen under bordet. I må tilmed sælge hårdes stoffer til de unge i byens natteliv, for at få lidt i kaffekassen i motorcykelklubben. Det er helt fint med mig.
I må også gerne have en mening – og i må gerne tvinge denne mening ned over hovedet på andre med vold og våben. Der er intet i vejen for at blive terrorist – det er en fin uddannelse, der giver mange kompetencer til senere brug – bl.a. i undervisningsektoren. I må hellere end gerne være ansat som pantefoged – eller måske endda inddriver af gæld, for “forretningsmænd” i lokalområdet. I må hjertens gerne blive parkeringsvagt, ansat hos Skat eller sågar være minkavler, og aflive små søde dyr med en hammer, før i pelser dem halvlevende. Det er en ganske lukrativ levevej. I må fremstille og sælge tobaksvarer, lave hashtyggegummi, og sælge vegetarretter indeholdende kød.
Det er også fint at være kunstner. I må slagte små ponyer uden for en børnehave og stoppe den i prøvekuverter og forære alle børn en bid, når de bliver hentet. I må udhule frosne hundehvalpe og spadsere rundt i dem – i kunstens hellige navn. I må skære hovedet af svaner og male billeder med deres sprøjtende blod. Det er kreativt – og det kan man aldrig få for meget af.
I må endda have et lille firma, der indsamler kemisk affald – og dumper det i Limfjorden. I må hælde pesticider og kviksølv på kartoner sammen med mælk og sælge det til børnehaver. I må endda være hyrevognschauffør, og køre 180 kmt uden for samtlige kommuneskoler og børnehaver – hver dag, mens i taler i ikke håndholdt mobil og har bind for øjnene.
I må indspille porno, snuff og danske lystspil. I må strippe, i må pille ved små børn – dog kun på hobbyplan. I må sælge dildoer sprøjtende fulde af ptalater, ja, i må endda slagte en gammel ged, og sælge det som økologisk kylling.
I må blive kaptajn på Fur-færgen og sejle alle de sæler ned i kan komme afsted med – så længe de ikke bliver filtret ind i skruen.
I må blive pizzabager, og spytte på samtlige pizzaer – til både tilfredse og utilfredse kunder.
I må være ansat på McDonalds og sige i godt kan li’ deres mad – og mene det.
I må blive buschauffør, og gennem hele jeres karriere, lade som om bussen har defekt kobling, så pensionister, børn og indkøbsposer ryger rundt i bussen, som en busfuld blandede bolcher.
I må blive pædagog, og hver eneste dag hælde kløpulver i de små banditters bleer, sminke dem med sminke smækfyldt med farlige e-numre, så deres ansigter bobler op som megahindbær. I skal være velkomne til at blive ansat i et byggemarked, og yde en “service” der får folk til at gå grædende hjem med en ledning til at slå søm i med.
I må endda gifte jer ind i Kongehuset, og leve fedt sammen med tronarvingen, på alle os skatteyderes regning, mens i indvier et vandland i ny og næ. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at i må blive sushikok, balletdanser, sagfører, operasanger og havde jeres eget dødsmetalband. Bare I er glade!
Men vil I ikke nok love jeres gamle far, at i aldrig bliver politiker?