Spas hos Jysk i dag:
Henvender mig til sprøjtemalet formstøbt blond jysk sminkedukke:
Dav. Jeg kunne godt tænke mig en af de lysgrå kontorstole i har udstillet derovre. Jeg peger på stolen, og gnisten i sminkedukkens øjne slukkes.
Hun: Kan du huske hvad den hedder?
Jeg: nej, men jeg kan da gå over og se efter. Jeg begynder at gå over mod udstilling.
Hun: nej jeg har den på skærme – det er den til 800?
Mig: nej, så er den steget 500 siden jeg så på den for to minutter side.
Hun klaprer løs på tasterne, så sminken rystes af i små farverige skyer.
Hun: jo, den er her. Det er den der hedder Nils…Nelso…Nilsen..Nelson.
Jeg: skal jeg gå over og kigge igen – nej jeg tror du har ret. Jeg vil gerne købe den.
Hun: jeg ved ikke om der flere.
Her følger en pause, hvor hun forsøger at fokusere på mig, gennem hendes 12 cm lange falske øjenvipper.
Hun: Skal jeg se efter på lageret?
Jeg: Tja, det lyder da som en glimrende ide.
Hun griber en telefon, og trykker nummeret til lageret. Bag mig går brunette- blondine Jysk-medarbejder. Hendes telefon ringer. Sminkedukke står og tripper og kigger på sine negle mens hun venter. Jeg kan høre ringetonen i hendes telefon – den er pudsig nok synkron med blondinebrunettens telefon-kimen.
Blondinebrunetten: Er det dig der ringer til mig?
Sminkedukken: jamen de ta’r den ikke på lageret… Hun lægger røret på.
Sminkedukken til mig: Jeg går lige ud og kigger på lageret.
Hun svanser ud mod lageret og kommer halvvejs gennem butikken, da hun vender om, og kommer helt hen til kassen, og griber en pose på disken. Hun giver en kort besked til blondinebrunetten, der sukker over udsigten til at skulle ekspedere en kunde, men sjosker slattent om bag disk. Sminkedukken danser gennem butikken, med den pose hun hentede, under armen.
Blondinebrunetten griber telefonen, men opgiver at sms’e fra den, da hun opdager det er en stationær. Hun kigger ud i rummet med sine døde fiskeøjne, da en anden kunde henvender sig til hende.
Kunde: har i flere af den reol derovre?
Blondinebrunetten læner sig ind over disken, tygger på sit tyggegummi og sukker: hvilken reol?
Kunde: den hvide jeg står og peger på – der to meter borte.
Blondinebrunetten: Hvad hedder den…..suk?
Kunde: nu skal jeg se efter….Bilbao.
Blondinebrunetten: bilba….taster løs på sin pc….mumler Bilbaw…bil…bao….er det den?
Kunde: Ja, hvis det er den hvide der står derovre.
Blondinebrunetten: ja, den har vi på lageret – skal den være hvid eller sort? Nå nej, den har vi ikke.
Kunde: Hvid.
Blondinebrunetten: nej hvid har vi – men skal den være sort?
Kunde: nej, for den har I jo ikke. Jeg vil gerne have en hvid.
Blondinebrunetten ringer til lageret og bestiller en reol.
Kunde: hvor finder jeg de grønne kurve?
Blondinebrunetten synker sammen. Det er hårdt at koncentrere sig om både en hvid reol og nogle grønne kurve.
Hun svarer: De står nede ved de andre kurve.
Kunde ser rådvild ud.
Blondinebrunetten rullet med øjnene, og siger: altså, kan du se den sorte sti du stå på? (hun peger på gulvet) Den følger du rundt i butikken og derhenne hvor den drejer til højre…altså – kan du se ham Jyskmanden derhenne? Hun peger på sin kollega, og kalder på ham. Han kigger forvildet på hende, med et udtryk man ellers kun ser på strudse, som er blevet trukket op, mens de har haft hovedet gemt i jorden.
Blondinebrunetten: Nej, altså…ikke noget. Læner sig lad ind over disk, mens hendes mandlige kollega står med ansigtsudtryk som en slettet harddisk.
Hun fortsætter: nå, men der hvorden drejer til højre, skal du til venstre ind mellem….altså…kan du se den reol? Hun peger.
Kunden peger også : Den?
Blondinebrunetten: Nej, altså bagved er der en reol med kurve – du kan ikke se den, men der er de…!
Kunden går lettere forvirret i den retning blondinebrunetten peger.
Så kommer en anden kunde, som lige skulle ud og se om en stol kunne være i deres bil.vdet var den kunde sminkedukken gav hende en besked om.
Kunde 2: Stolen kunne godt være der!
Blondinebrunetten går helt i panik. Hun kigger på kunden, genstarter hjernen, og står helt stille nogle sekunder. Så kommer hun i tanke om, at det var den kunde sminkedukken gav hende besked om. Hun sukker.
Blondinebrunetten: Må jeg se bonen?
Kunden rækker hende bonen, som blondinebrunetten stempler. Hun fortsætter: I kan hente den omme bagved. Det er bare ligeud ad døren, og rundt om bygningen.
Kunde 2 kigger forvirret på blondinebrunetten, der har lænet sig op ad disken og atter har sat hjernen på pause. Kunde 2 siger: jamen jeg har lige stoppet stolen ind i bilen…det var…
Blondinebrunetten tager bonen, kigger på den uden at se noget. Tygger på sit tyggegummi nogle gange, griber stemplet, opdager hun HAR stemplet. Nu kan hun slet ikke få regnestykket til at gå op, for hun har jo lige givet lov til at kunden kan hente stolen, men kunden siger jo at stolen allerede er i bilen. Må kunden så få to stole…? Hun bliver reddet af sminkedukken, der dukker op foran disken – ikke med en kontorstol til mig, som man skulle tro, men med en fin lille håndtaske og en pose. Jeg tænker, at så lille er kontorstolen forhåbentlig ikke.
Sminkedukken: jeg går nu – ses i morgen!
Jeg kigger på sminkedukken, så på blondinebrunetten, som ser tomt ud i luften. Kunde2 griber sin bon, jeg forbereder mig på, at jeg aldrig får kontorstol – telefonen ringer.
Blondinebrunetten tager telefonen, får en besked, og siger tak.
Henvendt til mig: du skal hente din reol omme bagved!
Mig: jamen jeg vil nu hellere ha’ en kontorstol!
Blondinebrunetten: nå, jamen den kan du også hente omme bagved.
Jeg betaler og forlader butik, med forvirret følelse af at have været med “Dum og dummere i Jysk”….
– men Freya blev glad for stolen.
smile-humørikon