Butikken og pølsevognen

Den fesengule bygning har jeg passeret et utal af gange, på vej til og fra arbejde.
Men jeg har aldrig oplevet at der har været kunder – endsige varer – i butikken.
Og pølsevognen har ikke været leveringsdygtig i lunkne Cocioer og hottere i årevis.

Udenfor vidner et par kasser med brænde til salg, om at der har været lidt handel på stedet – men det er længe siden.

Og går man bag om, så finder man blot endnu et butikslokale, tomt og aflåst.

I det hel taget er hele bygningen aflåst, så der kunne godt bo nogen, der på førstesalen. Men det gør der ikke. Døren er navnløs. Det er kun pølsevognen, der fortæller, at en Lotte har stået for stedets servering.

I gavlen er en rude i det aflange vindue sunket ned, sikkert fordi træet er mørnet af de mange års manglende vedligeholdelse.

Men ind i mellem holder der en bil foran bygningen. Så bliver der læsset en palle eller to af. Sat et stillads op. Hvorefter der atter går uger eller måneder, før stedet bærer præg af liv.

En dag er det nok for sent. Så er bygningen så skadet af års manglende liv, at det ikke står til at redde. Men ind til da, står den bleggule bygning og lyser mat, der på hovedvejen.