Husker du Dillerfrans? Ham den lettere opstemte herre, jeg har skrevet om, som render rundt og præsenterer mås i halvgennemsigtige løbetights, i min lokale LOOP?
Jo, du husker ham da godt – det var ham der havde g-streng under sine tights, og som bukkede sig frem, så g-drengene blev temmelig meget synlige, for de stakkels hunkøn der stod bag ham når han bukkede sig… godt, så er du med. Dejligt.
Det er lidt tid siden jeg har set Dillerfrans i LOOP, men i dag kom han tilbage. Og jeg blev helt glad, for så var underholdningen sikret.
Dillerfrans kommer helt sikkert ikke kun i LOOP for at træne. Jeg kan faktisk have min tvivl om han overhovedet kommer for at træne, eller om han blot træner på at komme… i hvert fald bruger han voldsomt meget mere tid på at træne sine øjenmuskler, end nogen andre muskler.
I dag ankom han næsten samtidigt med at par nydelige veninder, som vimsede rundt og gjorde sig til, og er der noget Dillerfrans ikke kan stå for (eller måske netop kun kan stå til) så er det gøren sig til.
Jeg stod og gjorde mig absolut ikke til. Romaskinen havde lige fjernet 50% af mit liv, og jeg stod nu og forsøgte at få luft på crosstraineren, iført en t-shirt der bestod af 20% bomuld og 80% sved. Jeg var ved at blive vanvittig af de små sejlskibe, der futtede rundt i mit sved. Jeg måtte helt sikkert ligne en opvredet karklud – men jeg var kommet for at arbejde, ikke for at se fiks ud. (det gør jeg sådan set heller ikke uden for LOOP – men det er en ganske anden snak)
Nå, men Dillerfrans kom ind, smed sine ting i midtercirklen, og tog sig god tid til at få sine træningssko på. Imens scannede hans radarøjne lokalet, og stødte de på noget interessant østrogenholdigt, gjorde han holdt, slog sit røntgensyn til, og stod lidt og småsavlede. Jeg kunne høre hvordan hans vejrtrækning blev dybere og hyppigere, og der samlede sig små savldråber i hans mundvige. Så kom han til at vende over mod mig, og nåede ikke at få slået røntgensynet fra – og det fik ham til at tabe pusten. Det er heller ikke tit man ser så meget mand på så lidt plads.
Dillerfrans fik scannet færdig, fik pakket sine løbetights så godt de nu kunne pakkes, og så gik han over mod maskinen der træner mavemuskler. Det så ærligt talt ikke så godt ud. Han kæmpede med mavebøjningerne, men det blev ikke rigtigt til det store – det må heller ikke være nemt at få sig presset ned i sådan et aggregat, i siddende stilling, med et vedhæng der har fået vokseværk.
Dillerfrans sad der længe, og han kiggede mere end han arbejdede. Endelig rejste han sig, og gik to maskiner til højre, for at tage en lille tur i maskinen der træner brystmuskler. Men heller ikke her gjorde han sig de store anstrengelser for at få sved på panden.
Jeg prøvede at regne ud hvad han så på, for han så hele tiden i en retning lidt skråt for disken – men der var altså ikke andet end kaffekanden. Og godt nok var den en frækkert – men Dillerfrans tændte vist på noget med flere former end en kaffekande.
Så fik Dillerfrans nok af brystmusklerne, altså kun sine egne, men i stedet for at gå videre til næste maskine, så gik han over til mavebøjningsmaskinen igen. Og der fik han et akut anfald af begloning, dette fænomen som ofte opstår steder, hvor mænd befinder sig i umiddelbar nærhed af kvinder i meget tætsiddende tøj. Nogle mænd har så tillært sig den diskrete begloning, sådan lidt henkastet. Det havde Dillefrans ikke – han skulle faktisk kun have brugt en kikkert for at være mindre diskret.
Nu var jeg virkelig nysgerrig. Dillerfrans kørte et par serier i mavemaskinen, da der pludselig dukkede en nydelig sortklædt skabning, med buler på de rigtige steder, frem bag det ene store forhæng mellem mixcirklen og kvindecirkler. Hun smed sig i den anden mavebøjningsdræberdims – den hvor man ligger ned. Og så kan det ellers nok være, at Dillerfrans fik fart på. Som puha ud af en roskildesyg, strøg han over i brystmuskelmaskinen. Og så blev der ellers stirret.
Hun blev færdig, og forsvandt om bag forhænget igen, Dillerfrans rejste sig, og gik tilbage til mavebøjningsmaskinen, og satte sig. Han kiggede mod den anden mand i cirklen, som hastigt nærmede sig. De trænede et par runder, da den velformede kvinde atter kom tilbage.
Atter for Dillerfrans over i brystmuskelmaskinen.
Og nu faldt tiøren – det var naturligvis den maskine han havde det bedste udsyn fra, når han skulle betragte den velformede kvindes bagdel, når hun lå i den anden mavebøjningsmaskine. Dillerfrans var nu helt oppe på mærkerne. Hans kinder blussede, det nærmest dampede fra ham. Men så ringede klokken, og hun forsvandt atter om bag forhænget.
Og så ræsede Dillerfrans over i den lodretstående mavebøjningmaskine.
Bevares, han kunne da godt trænge til mavebøjninger, hvem kunne ikke det? Men så mange?
Men nu så jeg det. Selvfølgelig, den gamle grisede lille liderbuks…
Mellem mixcirklen og kvindecirklen, hænger der to store forhæng. De er måske 5 meter lange, og i omegnen af 2,5 meter høje, og er ophængt for at holde lurende hankøns blikke borte fra de kvinder der ikke bryder sig om at vise sig frem i tætsiddende træningstøj, for klamme, svedige mænd. Men mellem de to forhæng, er der et gab, på måske en god halv meter, og når Dillerfrans sad i mavebøjningsmaskinen, så passede det lige med, han kunne kigge ind gennem sprækken.
“Spar lidt på pupillerne!” prøvede jeg at morse til ham med sveddråber, men Dillerfrans kunne enten ikke morse, eller også var hans øjne beskæftiget med andre ting.
Jeg svedte færdig, og næsten samtidig med mig, besluttede de to nydelige veninder, at de også havde trænet nok for i dag. Kort før jeg gik, pakkede de, og det gav i den grad anledning til en hidtil uset aktivitet hos Dillerfrans.
Han skiftede til den ene maskine, så til en anden, tilbage igen – men der var åbenbart ikke den helt rigtige udsigt – og endelig gav han op. Med et udtryk, som havde en rakt Dillerfrans en boremaskine og henvist ham til et hemmeligt rum bag pigernes omklædningsrum, og så råbt “APRILSNAR”, valsede han hen til sin vandflaske. Han nippede lidt til vandet, mens han kastede lange blikke mod indgangen. Men de to nydeligheder blev ikke afløst af andre. Mens jeg skiftede sko, satte han sig i mavebøjningsmaskinen – men det var ikke helt det samme, så han rejste sig igen og begyndte at pakke sine ting.
Jeg ved ikke hvad der så skete – men lige som jeg gik, ankom der en bil, med en sød ung dame – så måske har Dillerfrans øjnet chancen for, at træne sine mavemuskler lidt mere.
Buk for damen, Dillerfrans. Buk!