Ind i mellem er det usete, det mest spændende.
Tag for eksempel denne tomme butik, som jeg passerer flere gange ugentligt. I de sidste to og et halvt år har stedet set ud, som det gør nu. Jeg har af og til kigget ind i mørket gennem et par bøjede persienner – men der er kun mørke.
Det har sikkert været en lille kiosk, med kolde Hof (i følge hunden på døren), rygende kunder der hentede deres fix af cigaretter og tipskuponer og muligvis en lille bebrillet mand i kittel, bag den gamle disk fra 70’erne, med godt slidt grønt linoleum på bordpladen.
Lige da jeg flyttede til byen, syntes jeg det kunne være spændende at se hvad den gamle kiosk gemt. Men efterhånden har jeg fået bygget et imaginært interiør op, som virkeligheden aldrig vil kunne stå mål med. Indretningen er præcis som i nogle af de små købmandsbutikker, jeg besøgte med min far i 70’erne, når jeg var med rundt på hans rute med rugbrød, i det lille folkevognsrugbrød fra Herning Brødfabrik. Jeg kan næsten dufte kaffen fra den snurrende kaffemølle, og høre Hansen fra nummer 21, hostende bede om 10 Manne cerutter, og ekspedienten beklage at de er udsolgt – om Hansen ikke vil prøve 10 Advokat cerutter i stedet?
Tænk hvis butikken kunne fortsætte med at være en lille glemt tidslomme midt i byen… det er lige før jeg håber den får lov til at ligge glemt hen. Lige før… :-)
Butikken fik ikke lov til at ligge uberørt hen. Facaden er nu lavet om, og det gamle butikslokale får lov til at leve videre som lejlighed, med noget så luksuriøst som egen indgang.
På et af billederne herunder, har jeg indsat et foto der viser, hvorledes opførelsen af bygningen så ud, midt i 1940’erne. På billedet er man sjovt nok lige kommet til butikken, men der er endnu ikke hverken kommet vindue eller facadeskilt på.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA