Den lå der pludselig. Lige midt i et skarpt sving, hvor jeg nok burde have haft opmærksomheden rettet mod asfalten. Men det hastige blik ind ad gitterlågen afslørede, at det vist var længe siden, at der havde været liv på adressen. Jeg noterede mig placeringen, og tog hjem for at undersøge spottet på nettet.
Og ganske rigtigt – på luftfotoerne så stedet endog meget forladt ud. Det er som regel et godt tegn, når en bil står placeret præcis samme sted i 9 år..!
Dagen efter forbandede jeg, at jeg ikke var gået ind dagen før, hvor solen skinnede fra en blå himmel. Nu var der diset og gråt. Ikke det optimale fotovejr. Men det måtte blive så godt som det kunne. Jeg parkerede et stykke borte, og gik langs vejen, forbi resterne, af hvad der havde været et højt plankeværk. Eller plankeværk og plankeværk – det var vel nærmest stammer, hvorpå der på bagsiden var sømmet pandeplader. Nogen havde nok værnet om deres privatliv.
Der var flere indgange, men hovedindgangen var gitterporten, med det ildevarslende skilt “Hunden er løs”. Med de tegn på forfald, som skiltet havde, var den hund sikkert både død og borte – eller i hvert fald tandløs og gigtramt, og nok næppe til nogen fare.
Jeg inspicerede stedet lidt – da jeg rundt om hjørnet opdagede en stander med kamera og lys.
Lige overfor stedet lå et mindre hus. Der holdt en bil i garagen, så jeg gik over vejen, og bankede på døren, der næsten øjeblikkeligt blev åbnet af en søvndrukken mand.
Jeg præsenterede mig, forklarede hvorfor jeg var kratlusker. Han havde godt bemærket mig, og fandt min hobby var både spændende og mærkværdig, efter min korte forklaring på hvad jeg foretog der.(Den møder jeg tit).
Jeg besøger ofte naboerne til de forladte spots, for at få lidt historie om stedet, og den flinke nabo forklarede hurtigt, at det var godt jeg var kommet til dem, og ikke nabobygningen med overvågningskameraet, for denne nabo havde et hidsigt gemyt der lå noget over gennemsnittet. Jeg skulle ikke blive forbavset, hvis der dukkede en arrig mand op, med et jagtgevær over armen, hvis han altså opdagede, at jeg gik rundt ved det forfaldne hus og tog billeder.
Jeg takkede for oplysningen, og forklarede at jeg nok skulle være forsigtig. Jeg er trods alt en stor dreng, og mener nok jeg kan tage vare på mig selv. I hvert fald til den flinke nabo sagde, at den arrige en gang havde fyret et skud af mod deres hus… Ok – dette var noteret. Kamera OG gevær, samt hidsigt gemyt – skidt kombi.
Adspurgt om stedets historie, forklarede den flinke nabo, at han ikke havde kendt naboerne i det forladte hus. Stedet havde været ubeboet i mindst 10 år. Ind til for 5-6 år siden var der af og til dukket nogle mænd op, for at beskære træerne på grunden. Men nu var det bare et vildnis omkranset af et forfaldent hegn.
Der var vist noget med, at grunden var blevet købt, da der var planer om en motorvej, så ejeren havde øjnet en mulighed for at tjene lidt hurtige penge. Men planerne var blevet skrinlagt, og investeringen havde vist sig at være knap så lukrativ som formodet.
Jeg takkede for snakken, og forsøgte at finde et hul gennem hegnet. Det fandt jeg i den fjerneste ende af grunden, hvor hegnet var faldet sammen, Her løb der en lille å for foden af en skrænt, og jeg kunne krybe over et hegn, ind mellem et par træer, hvorefter jeg var inde.
Stedet var nu skuffende. Selve bygningen var tom, vinduerne blændet med træplader. Der holdt en gammel varevogn og rustede, sammen med lidt andet skrammel. I grundens modsatte hjørne lå der resterne at et træbygning og rådnede, midt i en tæt bevoksning, og jeg kunne ane omridset af et mindre skur mellem træerne, i nogenlunde samme forfatning som træhuset. Rundt omkring lå der spredte bildæk. Rustne metalstykker stak op af jorden hist og her. Alt i alt et sørgeligt syn.
Bestemt ikke det mest spændende spot. Jeg snuppede lidt billeder, og krøb ud gennem hullet i hegnet igen. Undervejs hen til bilen, passerede jeg overvågningskameraet, som jeg smilede til, mens jeg lindede på kasketten og smilede. Jeg ventede i spænding, mens jeg gik hen mod min bil – men jeg blev ikke skudt i ryggen. Herlig dag.
Hunden – den så jeg heller ikke noget til.
