De er små, de er sky – og kan de skræmme livet af de fleste. Jeg taler naturligvis om edderkopper.
Og jo – jeg har selv været rædselsslagen, for at møde sådan en 12 mm stor dræbermaskine – hvilket heldigvis aftog en smule, efter jeg havde en velvoksen tarantel til at kravle rundt på mig. Men jeg gyser nu alligevel, når jeg kommer lidt for tæt på en edderkop. Jeg har dog lært at nyde deres skønhed, og ser nu på dem med lige stor gysen og fascination.
For er der noget edderkopper, så er det smukke. De kommer i så mange designs og farver, at man næsten kan blive i tvivl, om de tilhører samme art. Og nærmest endnu mere bizarre er deres slægtning – mejerne. De er helt anderledes end edderkopperne – men dog så alligevel så ens, med de otte lange ben.
Herunder følger fire forskellige skud, af fire meget forskellige edderkopper, varierede i størrelse og kulør.
Den første er en jagtedderkop, der sidder i læ for regnen, under et blad, mens den tålmodigt venter på tørvejr, og på at dets byttedyr atter kommer frem i lyset.
Den næste kender jeg ikke navnet på. Vi kan jo kalde den Ferdinand – en lille fyr på blot 3-4 mm.
Så er der en velvoksen korsedderkoppehun, der laver en omvendt linedans – og til slut en minimal lille grøn, perle på ben. I virkeligheden ikke meget mere end 2 mm stor.
Mange tror fejlagtigt at mejere og mejeredderkopper det samme. Men det er det ikke. Sidstnævnte er en edderkop, hvis eneste lighed med mejeren, må være de meget lange ben. Dette ranglede eksemplar, holder til i mit hus, hvor den ihærdigt gør kål på alle andre edderkopper.
Når man kommer tæt nok på, ser man tydeligt den fint behårede bagkrop – men nok især den hjerteformede let midt i “ansigtet”. Det ligner en sød hjerteformet næse – hvilket det ikke er. Men i hvert fald får det mejeredderkoppen til at se rigtig nuser ud.
Jeg kan naturligvis ikke nævne mejeren, uden at have denne sjove skabning med. Og tilmed i luksusudgaven. Billederne herunder forestiller arten gaffelmejer – der ligner sin fætter mejeren, der her udklædt sig som hummer. Forrest har den nemlig et par velvoksne klosakse, men er ellers ret lig sin kloløse slægtning.
Og når man ser den, er det tydeligt, at mejere og mejeredderkop, er to helt forskellige arter. Hvor mejeredderkoppen har en todelt, slank, nærmest elegant krop med fine hår på bagkroppen, har mejeren en camoufleret, massiv klumpkrop, med øjnene placeret højt helt fremme. Benene ser nærmest komisk lange og tynde ud, til kropsformen.
Og kigger man grundigt efter på bagkroppen, så mødes man af en smilende, maskeret indbrudstyv. Kom så ikke og sig, at kryb ikke kan være sjove.
