Så er der dømt pedal-tv.
Og bevares – hvis du har hang til kranke og kæder, så synes jeg da bare at du skal krybe ind i skyggen og se Tortour de kedelig. Men jeg springer altså over, hvis det ikke gør noget.
Nej, kom nu her og sæt dig i sofaen, Jan. Det bliver spas og spændende!
Ahøm – nu vil jeg nødig lyde grov – men at sætte mig i sofaen sammen med dig, og se cykelløb, vil næsten være, som smed jeg bukserne og smurte en hel krukke honning godt ind mellem mine blege mandeballer – for derefter at sætte mig lige midt den største tilgængelige myretue. Med myrer der ikke havde spist i en uge.
For blommer i finsprit ikke også, I ville se en mandsling der spurtede rundt på sofaneseren, som en vuffer med orm i udstødningen.
Nej, stop det pjat, Jan. Lad mig nu forklare dig de finere detaljer ved cykelsporten, så ved du hvad du skal kigge efter!
Bare rolig – det ved jeg skam i forvejen, og det er i hvert fald ikke i retning af TV’et når der Tour.
Og nu skal I ikke tror det bare er fordi jeg er en gammel tværing – jo, lidt faktisk – det er ikke fordi jeg hader cykler. Jeg her selv sådan en smuk gammel trædesikkel, og det er et skønt transportmiddel. Men Tortour de France er lidt lige som at se en film om tolv personer, der går ombord i 400 stykker uspecificeret: Det ser lækkert ud, men det ville nok have været sjovere hvis man selv var med.
Nej, det trækker jeg i mig igen, for jeg tror egentlig ikke at de vil være sjovt. Jeg har aldrig fundet det morsomt, hverken at cykle i modvind, på brosten eller op ad bakke.
Men synes du det er spas, så kig endelig. Jeg filer lige en negl imens. Eller går ud og vander ukrudtet.
Er du i grunden sikker på at din garanti på TV’et ikke påvirkes af Touren? Jeg tror altså det skader skærmen permanent. Lidt, som hælder men cola i sin computer…
Jamen, synes du slet ikke at det er en fabelagtig kraftpræstation?
Jo – DET gør jeg. Tænk at kunne udholde at se på så kedeligt fjernsyn i så lang tid. Det burde udløse en fortjenestmedalje i guld…
Det var nu ikke lige det jeg mente…
Det ved jeg – men jeg forstår nok bare ikke helt fascinationen. Efter 5 minutter så keder jeg mig så langt inde i mig selv, at mine knogler begynder at flygte gennem ørerne. De cykler jo bare!
Ja, det er jo ligesom det Touren går ud på.
Jamen – de CYKLER jo bare.
Jeg synes du gentager dig selv, Jan.
JAMEN DE CYKLER JO BARE!!!!
Det jeg mener er: Man ser jo bare en flok motionscyklister, som blæser gennem landskabet. Alle der har været på cykelferie ved da, at man netop ikke skal køre hurtigt, men stille og roligt, for at opleve det landskab man kører igennem.
Jo, men nu er Touren jo ikke ligefrem en cykelferie…
– Nej, det håber jeg da heller ikke, for så ville den godt nok være kedelig.
Jeg synes du udviser en meget fjendtlig holdning overfor Touren, Jan!
Det er jeg ked af, det er ikke min mening. Jeg synes blot det er usigeligt kedeligt at kigge på, næsten endnu mere uinteressant at høre om, og totalt ligegyldigt, hvilken dopet underernæret lille pedaltrold i trikot der har vundet et stykke grimt plettet tekstil, for at køre over en bakke.
Ikke nedgøre Touren, Jan – det er tæt på helligbrøde!
OK – så prøv at forklare mig, hvad der får mænd til at stoppe sig med EPO, LSD, IBM eller DSB, forcere det meste af en verdensdel på to hjul, æde pasta til de kvæles i det – for en gul t-shirt!
Jamen det er jo for æren!
Undskyld – kan jeg lige få den en gang til?
Ja, det er jo rytterens kamp mod landskabet, de nærmest uendelige pinsler og etaper, der skal forceres, for vinderen endelig kan trække den gule føretrøje ned over sin overkrop.
Ahhh – kald det overkrop en gang til. Jeg har set vandrende pinde med større brystmuskler.
Det er jo en holdindsats, Jan!
Jeg synes mere det er i retning af et grimt hold i nakken..
Du forstår det ikke helt vel?
Nej, indrømmet – DET gør jeg ikke.
Er der slet ikke noget der kunne få dig til at se Tour de France?
Ikke i dette univers!
Hvis du nu måtte bestemme?
Tja, man kunne jo starte med at gøre det til en etape, på cirka 5 km, afholdt hvert 125. år…
Seriøst – giv et bud på hvad der kunne få dig til at se Touren.
Og jeg må ændre lige hvad jeg vil?
Ja, men du må ikke ændre på opbygningen – Touren skal tage de tre uger den tager.
Ok – giv mig lige et sekund.
Jo – nu har jeg det. Der skulle indbygges forskellige forhindringe i hver etape:
1. etape: Landminer i asfalten – bare 5-6 stykker – og ingen ved hvor på ruten de befinder sig.
2. etape: Tilskuerne udstyres med kosteskafte, som de må stikke ind i rytternes forhjul, hvis de begynder at kede sig.
3. etape: Glasskår på ruten. Punkterer du må du trække.
4. étape: Sultne ildsvin og rabiesbefængt hunde…
Ok – fint – jeg har forstået. Du bryder dig virkelig ikke om cykelløb?
Endelig er vi på bølgelængde: Nej, jeg bryder mig virkelig ikke om cykelløb!
Og intet kan ændre på det?
Jeg var da lige i fuld sving da du afbrød mig…
Helt i orden. Jeg hopper ind på sofaen, og kigger på Touren.
Rigtig god fornøjelse – jeg har stillet en udstoppet struds ved siden af TV’et. For stemningens skyld.
Øh…?
Ja, plejer de ikke at have fuglekælenavne: Ørnen fra Ørnhøj, Skaden fra Rågeleje, Pipirøvhesten fra Uglerup, Næbdyret Perry..?
Du er godt nok mærkelig, Jan.
Fristes til at sige i lige måde… go’ sofasommer!