Der boede en bager…

I selv samme øjeblik, jeg trådte op af trappen, i gamle bager Thomsens hus, blev jeg hensat til min egen barndom.Overalt hvor jeg så hen, var der en ny farve, et nyt tæppe- eller tapetmønster, og ved enkelte mønstre, genkendelsens glæde.Sådanne farver havde der været i mine bedsteforældres hjem, op gennem 70’erne. Jeg var trådt direkte ind i en tidslomme.

Men lad mig begynde ved begyndelse.

Mine kolleger og jeg, var ude og spise frokost på et hotel, og undervejs overhører jeg, at hotellet står for en udvidelse: de skulle overtage bagerforretningen og lejligheden, der stod tom ved siden af.
Det eneste jeg hørte var: “Tom…bager…ved siden af”.
Inden vi kørte hjem, havde jeg fået en fotoaftale på plads…

Hotelejeren havde været venlig både at udstyre mig med nøgle, men også med info om stedets historie.
Bageren var lukket allerede i midtfirserne. Siden døde bager Thomsen, men hans kone blev boende i huset, til hun slog følge med ham i 2013. Og siden havde stedet stået tomt. Ja, der var jo godt nok hende datteren, som havde overnattet nogle gange. Men bortset fra det, havde det været ubeboet i fire år.

Bagerbutikken lå i den ene ende af byens gamle hotel, som havde ligget på stedet siden 1903. Den var nu ikke den første bager – der havde været at par bagere før, bagermester Thomsen overtog stedet, og tilmed en boghandel. En af bagerne havde endda haft lidt for meget fut i ovnen, så noget af hotellet endte med at brænde i 1927. Hotellet blev genopbygget – klog af skade – nu med en brandmur mellem bager og hotel.

Og nu stod jeg her, i gamle bager Thomsens byhus, med bageri og butik. Sikkert en lokal bagerbutik, som så mange andre.

I butikken stod stadig den gamle disk fra Inventar Centralen i Aarhus – udtrækspladen bar tydeligt præg af mange halve franskbrød, var blevet overskåret her.

I rummet bagved, var selve bageriet, med oliefyrsopvarmet ovn, bygget i mursten, med tunge støbejernslåger. Det dampopvarmede hæveskab, var gemt bag to låger i skabsvæggen. En smal dør, under trappen, forbandt bageriet med gangen og videre til køkkenet i privaten, så man slap for at gå gennem stuen, med beskidte træsko, når man skulle forfriskes med en kop kaffe.

Bagermester Thomsen var ikke bare kendt for sine sødmælksfranskbrød og fastelavnsboller med svesker. Han var tillige en aktiv mand, og ved siden af bageriet avlede han mink. Og når tiden tillod det, fiskede han ål i Limfjorden.

Det lille værksted hvor Thomsen ordnede sine minkskind, befandt sig stadig oppe på loftet under taget.

Et lille rum, med et arbejdsbord, og tørremaskinen, der endnu hang i loftet, med sin grønne blæser og mange kroge. Der har sikkert været en skøn duft i det lille lokale, når maskineriet kørte. Forståeligt det var henvist til husets fjerneste værelse.

Huset indeholdt et utal af rum, alle med hvert sit mønstede gulvtæppe, farve eller tapet på væggen.

Køkkenet var moderne – i 50’erne, men med 70’er vinyl på gulvet. I stuen tunge træpanler, beregnet til hylder. Tunge gardiner. Tapetserede skabe.

Og hele to badeværelser – lige ved siden af hinanden. Bagermester Thomsen var sikkert blevet forment adgang til det pæne badeværelse, og havde haft sit eget, hvor melstøvet kunne skrubbes af, uden at svine fruens fine badeværelse til. I et værelse en metal kuglevæglampe – stadig med aftegninger af skibsbriksen på væggene.

Over alt varme brune, orange og gule farver, som 70’erne bød det. Men det havde sikkert også været et varmt hus, når den store bageovn, stod og kørte, lige under stuegulvet.

Om få måneder bliver bagermester Thomsens butik og hjem, til en ny hotelfløj. Men minderne om den lille bager med de gode sødmælksfranskbrød, og fastelavnsbollerne med svesker, forsvinder ikke helt. For hotellet vil beholde nogle af elementerne fra bageriet, i den nye indretning.

Jeg er åbenbart ikke den eneste, der sætter pris på bagermester Thomsen gamle hjem…