På en udkigtstur, drejede jeg en dag fra i Løkken, og satte kursen mod Brønderslev.
Det er en smuk tur i det vendsysselske bondeland, og når man bevæger sig rundt i bondelandet, kan det godt betale sig, at have øjnene med sig.
På landet bliver gårdene større og større, og for at ekspandere er stordrifterne nødt til at købe mere jord til. Ofte opkøbes hele gårde med jord. Men da det kun er jorden man er interesseret i, kommer gårdene til at ligge og forfalde.
Dem der ligger tættest på befærdede veje, tiltrækker sig mest opmærksomhed, og er derfor oftest dem, der bliver raget ned først. Men ligger gården lidt tilbagetrukket fra veje, er der en god sandsynlighed for, at den bliver oversæt.
Ofte ligger disse gårde inde blandt en lægivende klynge træer. Som regel er det eneste der afslører gårdene, at der ligger en tykning med træer, ude midt på en mark.
Sådanne små bevoksninger har en tendens til at forsvinde over tid. Så bliver der mere mark, og det bliver nemmere og hurtigere, at køre med maskinerne, når man ikke skal ligge og køre udenom alskens forhindringer.
Men gemmer træerne på en gård, er det en lidt anden sag. For det kan godt koste penge at få fjernes sådan en gård fra landkortet
Så er det alligevel nemmere, bare at lade bygningerne ligge og forfalde, mens træerne gror krattet til.
Jeg kigger altid efter disse små lommer på de marker jeg passerer. Dette er naturligvis noget nemmere om vinteren, når de bladløse træer, afslører mere om tykningens eventuelle beboere, end det tætte sommerløv gør.
Netop sådan et lille hus, var den hvidkalkede landejendom jeg tilfældig snublede over.
Det var dog ikke et stort og spændene fund, selv om stedet bar tydelige sport af sine tidlgere beboere
Jeg stak kun hovedet indenfor ganske kort, men dog længe nok, til lige at fange et par motiver. Herefter overlod jeg stedet i sit eget selskab.
